Kære Puk
De har trukket sig fra min kræftsyge datter
Efter flere forsøg lykkes det Familie Journals udsendte at sætte Esben Gadsbøll stævne hos hans mormor, Ellen Møller, 90, i Aalborg. Og der er en særlig grund til, at det netop skal være der. Vi skal nemlig tale om en særlig hobby, som Esben og Ellen har til fælles, og af samme grund har direktøren og hans mormor i anledning af vores besøg gang i hver sit strikketøj.
Når Esben kaster sig ud i strikkeriet, er det med et bestemt formål:
– Jeg har jo et arbejdsliv med fart på og mange beslutninger, der vedrører mine virksomheder og medarbejdere. Og jeg dur ikke til bare at sætte mig i et hjørne i 10 minutter og koble af. Men når jeg strikker, kan jeg finde en ro og afslappethed, jeg aldrig har kunnet opnå på andre måder, fortæller Esben, der humoristisk har døbt sin metode ”knitfulness”. Altså en sammentrækning af det engelske ”knit”, der betyder at strikke, og begrebet ”mindfulness”, som går ud på at søge balance og ro.
– Da jeg startede online-garnbutikken Woolspire, havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg selv skulle røre ved garnet. Men mine kolleger Heidi og Nanna lokkede mig til at prøve at strikke, og til min overraskelse virkede det næsten som en sovepille. Endelig havde jeg fundet det rum, jeg kunne gå ind i, når jeg skulle sikre mig, at der absolut ingenting skete ud over afslapning.
Esben bor i dag i København, men er vokset op dels ved Tranum i Nordjylland, dels i omegnen af Aarhus, hvor han skabte sine første succeser som erhvervsmand. I 2003 startede han sammen med sin bror Johannes og vennen Jesper Bang butikken Ahvidevarer, der solgte hårde hvidevarer på nettet. Trioens hobbyprojekt skulle siden opnå gigantisk succes og indtjening under navnet WhiteAway. Og det var Esben, der for alvor fik skubbet butikken i gang, hvilket skete ved lidt af et tilfælde:
– Jeg fik en slem fodboldskade med en flækket menisk og et sprængt korsbånd. Det betød, at jeg måtte holde mig i ro og sidde med benet oppe i en lang periode. Det var hårdt, og jeg blev lynhurtigt træt af at spille computer. Og da min bror havde travlt med et fuldtidsjob ved siden af, kunne jeg lige så gøre en indsats for at få banket vores hvidevareforretning op. Det gjorde, at virksomheden fik luft under vingerne. Og resultatet var, at vi i de kommende år blev så store, at vi kunne opkøbe den traditionelle hvidevarekæde Skousen. Johannes er i dag administrerende direktør for WhiteAway, mens jeg fortsat er medejer, men bruger størstedelen af min tid på Woolspire, fortæller Esben.
Mødet med håndarbejdsmiljøet har haft den sideeffekt, at Esbens iværksætterhjerne arbejder i nye retninger:
– Jeg møder mange dygtige, kreative kvinder, der laver de mest fantastiske design. Men tit og ofte er de knap så gode til at tjene penge på deres evner og håndværk. Det vil jeg gerne hjælpe dem med.
- Hos Woolspire sælger vi designernes opskrifter og giver som de eneste den fulde indtægt fra salget til designeren. Vi hjælper med andre ord folk til at tjene penge på det, de er dygtige til, og får i samme hug nogle flotte design ind på vores hjemmeside. Det er ren win-win, siger Esben, der ligeledes har en plan om, at Woolspire i fremtiden ikke blot skal være en butik, men også et fællesskab, hvor strikkefolket kan udveksle tips, idéer, opskrifter og meget mere på nettet.
Du kan besøge Esbens garnvirksomhed, Woolspire, her >> (link fjernet)
Hvad Esbens egne nørklerier angår, sværger han til perlestrik. og hidtil er det især slips, han har fået fra hånden. Med den ekstra bonus, at det hjemmestrikkede slips i alskens kulører og garntyper er blevet en fast del af direktørens look og image.
– Jeg kastede mig på et tidspunkt ud i at strikke strømper, men gik død i det. Pointen er, at man skal kravle, før man kan gå. Og hvis jeg føler, jeg går i stå hele tiden, går hele formålet tabt for mig. Jeg skal helst med det samme nå til den tilstand, hvor jeg slapper af og så at sige ”er i mit strik”. Men jeg har da kigget på nogle trøjer, som jeg godt kunne tænke mig at lave engang i fremtiden, når jeg bliver dygtig nok.
– Jeg vil gerne give mine egne gode erfaringer videre og synes i øvrigt, det er ærgerligt, at så få mænd oplever strikkeriets glæder.
- I efteråret startede jeg en strikkeklub for mænd. Vi mødes en gang om måneden, og der kommer fem til syv stykker hver gang. Jeg spurgte en dag gutterne i klubben, om de kunne nikke genkendende til den ro, som jeg har opdaget i kraft af strikkeriet, og som i min verden er den helt store gevinst ved den beskæftigelse. Det var der flere, der kunne, siger Esben, der er fraskilt og far til sønnen Adam på 5 år.
– Jeg har ham hver anden uge, hvor jeg så tager nogle kortere arbejdsdage. Forretningsmanden har for tiden ingen kæreste. Men er det mon som mand et godt scoretrick at sige, at man strikker?
– Jeg har ikke prøvet det af. Men hvis kvinden også strikker, har man da som udgangspunkt noget at tale om. Og så er man sammen på en særlig måde, når man strikker. Man er afslappet, og det skaber et godt rum for at snakke om alt mellem himmel og jord. Så jeg vil nok mene, det kan noget, siger Esben Gadsbøll med et glimt i øjet.