
Efter at have været alene i nogle år mødte jeg for fem år siden en mand. Jeg er først i 50’erne, han nogle år ældre, og vi har begge voksne børn. Vi flyttede sammen, lige før corona ramte verden, og vi har det rigtig godt sammen på alle måder, dog kan han være noget kontrollerende og jaloux. Hvilket han, vil jeg understrege, aldrig har haft grund til at være.
Jeg arbejder i et mindre firma med 20 primært mandlige ansatte, og for et par år siden genoptog vi vores julefrokost, som plejer at være sjov, og der bliver drukket og festet grundigt.
For to år siden insisterede min mand på at komme og hente mig, selv om jeg sagtens kunne tage bussen. Han kom sidst på eftermiddagen, blev budt indenfor, fik en øl og sad og kiggede og sludrede lidt med mine kolleger. Da vi kom hjem, blev jeg nærmest udsat for et forhør, sådan a la hvem havde jeg talt med, og hvem var ham i den grønne trøje, som havde kigget på mig, og sådan blev det ved.
Sidste år insisterede han igen på at hente mig, han kom faktisk så tidligt, så det nærmest var pinligt, og han kom ind og sad og stirrede på mine kolleger igen, og selvfølgelig faldt der mange muntre bemærkninger. Han havde fået to øl, og da vi kom hjem, fortsatte han med at drikke øl og blev ved med at forhøre mig på en ubehagelig måde. Til sidst gik jeg en lang tur med hunden i håb om, at han faldt i søvn. Det gjorde han.
Næste morgen prøvede jeg at snakke med ham om det, men han syntes ikke, at han havde gjort noget forkert.
Alt, hvad jeg sagde, fik han fordrejet. Når jeg påpegede, at han var kontrollerende, spurgte han, om det var nødvendigt, om der var noget, jeg havde at skjule?
Nu nærmer julefrokosten sig igen. Hvis jeg forlanger, at han lader være med at hente mig, vil han først blive mistænksom. Jeg har egentlig mest lyst til at blive væk, men jeg er også ked af at miste samværet med kollegerne, og jeg har jo heller ikke lyst til at bøje mig for den form for urimeligt pres.
I det daglige har vi det fint, vi ses mest med børn og svigerbørn og nogle af hans gamle vennepar. Jeg har et par veninder, som jeg af og til går ud med til f.eks. en udstilling eller biograftur og på café bagefter. Så henter han mig også altid, og det har jeg vænnet mig til.
Men den der julefrokostafhentning med efterfølgende afhøring er jeg helst fri for.
Hvad skal jeg gøre?
Vægten
Han kontrollerer dig, fordi han kan. Du lader ham tage magten og din selvstændighed.
Hvis det skal ændre sig, må ændringen komme fra dig. Du må sætte klare grænser, hvis du vil stoppe hans opførsel.
De største slag vindes i fredstid, og derfor skal du i god tid tale med ham om den forestående julefrokost. Først kan du spørge ham, hvad det er, der piner ham, når du er afsted. Hvad er han bange for? Så kan du anerkende hans følelser og hans jalousi, og derefter fortæller du ham, at han kan stole på dig. Du fortæller ham også, at du vil afsted. At du ikke vil have, at han kommer og nedstirrer dig og dine kolleger i flere timer, og at du ikke vil i krydsforhør, når du kommer hjem.
Det er dine regler. Du er en voksen kvinde, og du må beslutte dig for, om du vil kontrolleres på den måde af et andet menneske. Der er ikke noget galt i at gå til julefrokost og hygge med sine kolleger.
Men det er dig, der kommer til at skabe forandringen i jeres forhold, for det er alt for bekvemt for ham at kontrollere dig, så han afgiver ikke kontrollen af sig selv.
I kan tale om hans jalousi og hans følelser, men gør det i god tid og lav klare aftaler, inden du skal afsted.
God fornøjelse.
Mange hilsner fra Puk







Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.