Man tager en kylling og giver den til en mormor. Mormødre kan nemlig lave mad, så englene synger - det beviste de på COOPs stand i Øksnehallen i København
Når Martin ser på damerne i hans køkken i Øksnehallen i København, ser han en uddøende race. Det er mormødre, der ved besked. De kan lave mad, så guderne, morfar og børnebørnene synger. De ved besked med, hvad man gør med en kylling, og hvordan man laver en sovs, der lokker børnebørnene hjem. Sådan nogle bedstemødre er ikke nemme at indfange. De sidder ikke længere hjemme i stuen og nipper til portvinen og suger på cerutten med velbehag – mange moderne mormødre går stadig på arbejde, men som regel vil de rigtig gerne hjælpe andre mennesker i deres fritid. Læs også om mormormad der slanker
Mormormad
Fælles for mormødre eller i det hele taget kvinder over 50 år er, at de gerne blander sig i alt. Derfor ved de selvfølgelig godt, at Brugsen -eller COOP som de hedder nu til dags - i år har 150 års jubilæum. I alle de mange år har Brugsen solgt os madvarer og forsøgt at opdrage os til at spise sundt og nærende. Det vil de stadigvæk. Derfor ville COOP finde mormødre over det ganske land, der kunne lave mad, som vi ville ønske, vi selv kunne. Der blev sat opslag op i Brugserne rundt om i landet, der blev skrevet på Facebook, og mormødrene dukkede op fra nær og fjern. Til sidst blev der udvalgt 18 deltagere, der alle sagde ja tak til at stå på COOPs stand i Øksnehallen i København i august og lave mad og samtidig lære gæsterne, hvordan man laver mad på mormormåden - og til sidst var der kylling og god brun sovs til alle. Læs også hvad børn synes om mormor og hendes mad