Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
Når Niels Jørgen Thomsen, 62, fra Fitting ved Vorbasse i det hele taget er i live efter den blodprop, der ramte ham den 27. april sidste år, skyldes det fire helte ved navn Sara, Sofus, Ludvig og Pjevse.
Trods navnene er de alle hunkatte, og de holder sig lidt på afstand under vores besøg hos Niels Jørgen, da de endnu ikke er fortrolige med Familie Journals medarbejdere. Til stede er også Niels Jørgens datter Yvonne, 42, Hun bor til daglig i Faaborg og arbejder som veterinærsygeplejerske for Dyrlægeringen, der består af fire fynske dyreklinikker.
Se også: Sådan viser katte kærlighed
– Far kunne let have været død, hvis det ikke var for hans katte, siger hun om hændelserne, der begyndte på det lager, hvor Niels Jørgen arbejdede.
– Jeg gik ind i gaflen på en af de gaffeltrucks, vi bruger til at læsse paller af og på bilerne med. Gaflen stod i brysthøjde, og jeg stødte min brystkasse hårdt ind i den og fik et voldsomt slag. Det føltes, som om noget blev slået løs, husker han.
Læs om en dygtig hundeadfærdsbehandler her.
– Bagefter inde på lageret opdagede nogle kolleger, at jeg sad og faldt sammen, og en af dem tilkaldte en ambulance. Jeg blev kørt til Kolding Sygehus, men udskrevet igen, efter at de havde kigget lidt på mig, fortæller Niels Jørgen, der har levet alene, siden han i 1995 blev skilt fra Yvonnes mor.
Niels Jørgen mødte ikke frem på arbejde næste dag. Og da han samtidig ikke tog sin telefon, blev hans chef bekymret. Det endte med, at han kørte ud til den nedlagte landejendom, hvor Niels Jørgen har boet i 32 år, og som således også har været Yvonnes barndomshjem.
– Ingen lukkede op, så han gik rundt om huset. Og gennem glasdøren til forhaven kunne han se far ligge livløs på køkkengulvet. Men han var ikke alene. Alle fire katte havde lagt sig hos ham. Selv om de selvfølgelig ikke forstod, hvad der foregik, har de åbenbart instinktivt følt, det var det rigtige at gøre, siger Yvonne.
– Han reagerede lynhurtigt i situationen og smed et fuglebad af beton gennem døren, så han kunne komme ind. Kattene susede naturligvis til alle sider. Men chefen konstaterede, at min far var i live. Samtidig var han kvik nok til at tjekke mælken på bordet og notere sig, at den var lunken og dermed havde været ude af køleskabet i mange timer. Far havde med andre ord ligget på køkkengulvet i timevis, og var det ikke for kattene, der lå og varmede ham, kunne hans kropstemperatur være dalet til et livstruende niveau, filosoferer Yvonne.
Nu fulgte et halvt års genoptræning for Niels Jørgen i henholdsvis Vejle, Grindsted og Sønder Omme. Og i mellemtiden rykkede hans datter midlertidigt teltpælene til Fitting for at tage sig af kattene.
Læs også: Fik blodprop som 8-årig.
I Familie Journal nummer 3, der kan købes i kioskerne fra den 16. til den 22. januar 2017, kan du læse den fulde historie, der blandt andet kommer rundt om følgende:
· Konkurrencen, som kattene deltog i, hvor de blev Jyllands mest bemærkelsesværdige dyrehelte
· Hvordan Sara fik sit navn
· Hvordan Yvonne løste problemet med, at kattene i begyndelsen var bange for hendes fars kørestol