Nu kan jeg løbe fra min mor

Mandag, 6. februar 2017
Greta Johannsen
Kamilla på 11 år elskede slik og is, og stille og roligt var hun blevet for tyk – og ked af det. Derfor flyttede tv-lægen Charlotte Bøving ind hos Kamilla og hendes mor, og nu er Kamilla blevet en glad pige igen.
Kærlighed kan godt ligne is og slik – men det kan også godt være en gulerodsstav eller en peberfrugt. Det sidste troede Kamilla på 11 år ikke rigtig på, da tv-lægen Charlotte Bøving flyttede ind hos Kamilla og hendes mor, Maria Sena, i efteråret sidste år. Kamilla var endnu et af de mange danske børn, der var blevet for tyk. Charlotte Bøving satte Kamilla på vægten, og man skal ikke veje 58,6 kilo, når man kun går i 4. klasse. Oven i købet var Kamillas fedtmasse af den irriterende slags, der sad lige på maven, så Kamilla målte 89 cm i taljen. Der havde simpelthen sat sig en delle rundt om livet på Kamilla, fordi hendes mor ville gøre det så godt som muligt for sit barn. For det er jo synd, når far og mor bliver skilt, og det er synd, hvis børnene ikke må få lidt slik, når man skal hygge sig. Sådan er vi rigtig mange, der har det – men somme tider er det også kærlighed at sætte en stopper for slik og is. Læs også om Steffan der fik hjælp Alligevel slog Kamilla hælene i, da lægen foreslog, at slikket torsdag aften skulle erstattes med gulerodsstave – men i mandags kunne man i tv-programmet ”Lægen flytter ind” på DR2 se, hvordan Kamilla på meget kort tid blev en både gladere og slankere pige. Da programmet sluttede, havde Kamilla tabt 400 gram på seks uger, men også smidt 3 cm i taljen og 4 cm om hofterne. Så nu bliver der spist gulerodsstave – men det er stadig hyggedag om torsdagen.

Lægen flytter ind

– Jeg har altid selv dyrket meget motion i et fitnesscenter, men der må børn jo ikke være med, og Kamilla rørte sig faktisk ikke ret meget. En dag så jeg hende sammen med nogle veninder. De andre var alle i smart tøj og var slanke, og jeg kunne godt se, at Kamilla ikke lignede dem. Det værste var, at jeg også kunne se, at Kamilla var ked af det. Jeg snakkede med hende om hendes vægt, og vi forsøgte os med noget børnefitness, men så flyttede vi, og det blev ikke til mere. Vi havde set programmet ”Lægen flytter ind” i tv, og jeg spurgte Kamilla, om hun kunne have lyst til at være med i det? Det ville hun gerne. Kamilla ville gerne tabe sig – og så ville hun også gerne i fjernsynet. Vi meldte os til og blev valgt, siger Maria. – Siden Kamilla var helt lille, har hun været en glad pige, og hver eneste dag har hun danset. Efterhånden dansede hun ikke mere – i hvert fald ikke, når andre så det – og lige netop dansen var det, jeg gerne ville have, at hun skulle være glad for. Jeg meldte hende ind i et dansestudio. Hun glædede sig helt vildt til at komme derhen. Og så blev det et kæmpe nederlag. Nogle tynde piger fnisede ad hende og kiggede på hende på den dér måde, som kun piger kan. Jeg har et heftigt temperament, men her i Danmark har jeg lært at tælle til 10, så Kamilla og jeg sagde ikke andet end farvel og gik derfra. Her skulle hun ikke tilbage igen, fortæller Maria. Læs også om hvordan dit barn kan undgå overvægt

Okay at sige nej

Siden er Kamilla begyndt til hiphopdans et andet sted, hvor hun har fået nye venner, og hvor både lærerne og de andre elever ser hende som den pige, hun er: en sød og glad pige, der gerne vil danse. Kamilla går også til kampsporten kungfu – de første tre gange var hun sammen med sin mor, og lidt modstræbende erkender Kamilla, at det somme tider var ”lidt akavet”, at mor var med til det hele. Men efter de tre gange gik det fint, og Maria trak sig tilbage. Det kan være en udfordring at være mor til et barn med overvægt, fordi det både handler om at elske sit barn og støtte det, men også om at sætte grænser. – Charlotte har lært mig at sige nej – eller i hvert fald er jeg blevet bedre til at sige nej. Hun har også lært mig et par tricks om maden: Kamilla får kun én portion aftensmad nu, og så spiser vi af mindre tallerkner. Så føles det nemlig stadig, som om det er en stor portion mad, hun får, selv om den faktisk er meget mindre. Vi drikker også et glas vand før maden, et mere, imens vi spiser, og et glas bagefter. Så føler man sig hurtigere mæt, siger Maria, der spiser på nøjagtig samme måde, som Kamilla gør. Kamilla, der før lægen flyttede ind, knap kunne løbe to runder rundt om Amalienborg, løber nu rask væk fire kilometer. Og nu løber hun dem endda hurtigere end sin mor!