Rigtige bedstefædre skifter også ble

Rico er 13 år gammel og hans plan er at blive chef - for et eller andet, men en chefstilling skulle det gerne blive til, siger han.

Vil du danse?

Henny og John Nielsen bor i Tinglev i et lille hus, der er blevet lavet om til et børneparadis. Stuen er fuld af legetøj, nipsgenstande er gemt væk, og der er altid et eller andet lækkert mad i gang på komfuret. I virkeligheden er det kun Henny og John, der bor her nu, men helt alene er de aldrig, for der er altid et barn eller barnebarn på vej til Tinglev eller på besøg. For snart tyve år siden var det kun John og hans to drenge, der boede i det lille hus på Grønnevej. Han var blevet skilt, og drengene og arbejdet som murer tog det meste af hans tid, men heldigvis forvildede han sig en dag ind på kroen i Tinglev…

- og der var jeg, siger Henny. - Jeg var også fraskilt og boede en kort tid hos en veninde udenfor Tinglev. Vi var taget ind til kroen for at hygge os lidt, og der begyndte Johns bror at snakke til mig. Men så fortsatte John og lagde ud med bemærkningen: Du ligner en, der gerne vil danse. Og han kunne faktisk danse.

Det begyndte med en dans. Det fortsatte med, at mureren John fortalte, at han havde eget hus lige henne om hjørnet. Han nævnte også, at han havde boblebad, men at de selv måtte skaffe boblerne.. Henny syntes han var charmerende, så tilpas charmerende at hun fulgtes med ham hjem, og siden den aften for 19 år siden ,har de ikke været mange dage væk fra hinanden.

Et meget lille hus...

De var voksne mennesker. John fortalte om sine to drenge, som han var delefar for, og Henny fortalte om sine fem børn. Det gjorde storcharmøren lidt tavs et øjeblik, for indeni sit hoved overvejede han, hvordan han skulle få plads til så mange børn i et hus med en stue og to børneværelser og tilsammen syv børn. Men det gik. Også fordi alle børnene faktisk kunne lide hinanden, og fordi de også lige var i den alder, hvor det godt kunne være sjovt at sove på luftmadrasser, når alle var hjemme på en gang.

Mureren John fik altså fuldt hus, og en kone han elskede. Da han var ung far til sine egne drenge, havde han elsket at være sammen med sine børn, især da de var små - og der skulle snart komme flere småbørn til.

- Min datter, Bianca, var kun 17 år, da hun blev mor til Rico. Det var ikke helt efter planen, men vi var da helt pjattede med Rico fra det øjeblik, han blev født - og den, der var allermest pjattet, var John, siger Henny.

Det giver John hende gerne ret i: - Børn er fantastiske, og alle elsker da sådan en fin lille ny baby? Dengang jeg selv fik børn, havde fædre kun 14 dages barselsorlov, så jeg havde det fint med, at Bianca stadig havde et tæt forhold til os gamle. Vi fik lov til at være med til at passe Rico fra starten, siger John.

Det er derfor, John håndterer en fyldt ble fuldstændig rutineret og aldrig serverer en sutteflaske, der er for varm. Han har været igennem turen med 13 børnebørn nu, og han har stadig ikke fået nok. Han venter på,. at hans egne to voksne sønner også kommer med et barnebarn. Ikke fordi han ønsker at presse dem, men det ville nu være rart, forstår man…

Og et meget stort hjerte

- Vi har revet et par vægge ned og bygget stuen om, så der er plads til børnebørnene, siger Henny og viser stolt frem. Stuen er ethvert børnehavebarns drøm om et godt hjem: Masser af legetøj som Henny køber brugt og gør i stand til de små, et stort spisebord der kan trækkes ud i det uendelige, en stor sofa som de store børnebørn kan flyde i, og en fyldt slikskål der altid står lige i nærheden.

Rico er ikke i tvivl: Det bedste ved at besøge mormor og Bebba er, at de altid har tid til at snakke og at mormor tit laver flødekartofler.

Det bedste ved børnebørn? Det er at se et lille barn vokse op og være med til at opdage verden på ny. Det bedste er også at gå en tur i skoven med de små og tage sig tiden til bare at opleve det, de ser - eller at blive helt vildt stolt når barnebarnet laver mål, siger John.

Ricos valg

Henny og John er glade for deres liv. Børnene er flyttet hjemmefra, og for første gang i deres liv har de både tid og råd til at tage på rejser eller til en koncert. De går til skydning sammen, de nyder livet og hinanden - men de har også en helt klar holdning til det at være en familie:

- Jeg har altid ønsket mig mange børn, og jeg ville gerne have haft flere end de fem, jeg fik, siger Henny. John og jeg har altid været der for vores børn, når de havde brug for os - også når de ikke vidste, at de havde brug for os. Nu er det vores børnebørn, det gælder, og vi ser dem heldigvis tit. Vi har aldrig været særligt rige, men vi har kunnet give dem så meget andet end ting: Nærvær og kærlighed og tid til at holde i hånden og snakke om alt muligt, er Henny og John enige om.

Imens snakken går, tænker Rico stadig over sine karrieremuligheder. Han bestemmer sig for, at han alligevel hellere vil være murer, ligesom sin Bebba. Chef kan man altid blive - men at blive en ganske særlig murer med hjerte for børn, som Bebba er. Det er noget helt andet.