Sjov og ballade på Røde Kors lejren

Onsdag, 5. juli 2017
Af Mary Steengaard, foto: Finn John Carlsson
Når alle kammeraterne skal på ferie, kan det være surt, at man bare selv skal blive derhjemme, men heldigvis får mange børn takket være Røde Kors mulighed for at få en skøn ferieuge fuld af oplevelser, når en masse frivillige byder velkommen til sommerens ungdomslejr.
Børn på røde kors lejr

– Schwiiish!

Sværdene lyner i luften, og sølvfarvede rustninger tager af for modstandernes svingende slag, mens advarende og sejrrige råb gjalder over grønsværen. Ved kampens ende må taberen se en grusom halshugning i øjnene, og sejrherrerne triumferer højlydt.

Heldigvis er det hele kun for sjov, når 75 børn i alderen 7 til 13 år og 42 voksne hvert år sammen giver den gas i spændende universer en hel uge midt i sommeren på Ungdommens Røde Kors ferielejr.

Forskellige temaer på Røde Kors lejr

– Hele ugen er inddelt i forskellige temaer, fortæller Christina Knudsen, der sammen med sin mand Thomas og svoger Søren har arbejdet som frivillig i 17 år. – Vi har for eksempel et computer-tema, hvor vi går igennem et kæmpestort klæde med en påmalet computerskærm, der skjuler en dør, så alle havner inde i computeren, som er ridehallen. Hér hersker Angrybird og Super Mario, der begge er væsener fra computerspil.

Læs også om Lone, der er mor til tre og også arbejder som frivillig på Røde Kors sommerlejrene

I en helt anden afdeling af efterskolen er nogle børn på vej ned i en kvindes underbevidsthed.

– Det er drømmeverdenen, fortæller Søren. – Vi prøver uden held at vække kvinden, og på vej ned i hendes underbevidsthed kommer vi blandt andet til Egypten, hvor vi skal udforske pyramiderne.

Betyder vildt meget

Ofte sker der helt klare forandringer, mens børnene er på lejren.

- Efterfølgende får vi tit breve fra forældrene, der fortæller, at børnene har ændret sig, når de kommer hjem. Det kan være en vådligger, der holder op, eller børn, der pludselig godt vil have venner med hjem.

At der er så mange frivillige, betyder, at der altid er voksne nok uanset, hvad børnene har behov for, og når vi tager afsked med ungerne og står i en stor cirkel og græder sammen med alle børnene, jamen, hold op, så tænker vi, at vi har givet én eneste uge, og så betyder det så meget! Derfor bliver vi ved og ved…