Slagtersvenden blev dagplejer

Det er hĂ„rdt for kroppen at arbejde som slagter pĂ„ en fabrik, sĂ„ RenĂ© var begyndt at tĂŠnke pĂ„, om han skulle prĂžve at finde et andet job. Hans ‹kone, Helle, gik hjemme som dagplejer og opfordrede ham til ogsĂ„ at blive dagplejer. Det blev han og siger, at det er det bedste, han nogen sinde har gjort for sig selv.
Af
Greta Johannsen

I 2019 var René Hallum, 43 Är, med til den sjoveste julefrokost, han havde vÊret inviteret til i mange Är.

Han blev dagplejer for et halvt Ă„r siden, og julefrokosten var en virkelig god aften, syntes han – for han var ene hane i kurven blandt alle Varde Kommunes kvindelige dagplejere.

Da han gik hjem ud pÄ aftenen, fulgtes han dog hjem med den dagplejer, han var kommet til julefrokosten sammen med. Hun hedder Helle Hallum, er 41 Är og er hans kone og kollega. Tilsammen har de en dagpleje i VrÞgum ved Varde for otte bÞrn mellem 0 og 3 Är.

IfÞlge René selv er jobbet som dagplejer det bedste, han nogen sinde har gjort for sig selv.

LÊs ogsÄ om en anden dagplejer

For et Är siden arbejdede han som slagtersvend og skar grise op pÄ akkord. Han kunne slagte, rense og skÊre en gris hurtigere ud, end vi andre kan finde ud af, hvad vi skal have til aftensmad. Jobbet som slagter pÄ en fabrik handler om akkord og hÄrdt arbejde og at vÊre god til at begÄ sig blandt andre mÊnd.

Nu er der ikke noget med en akkord, der skal holdes, nÄr det handler om at give otte blebÞrn en god dag hjemme i VrÞgum.

TvÊrtimod gÊlder det om at give sig god tid, for smÄ bÞrn kan godt bruge lang tid pÄ at spise eller undersÞge, om tÞjdyret mon i virkeligheden ikke er en levende krokodille.

TÄlmodighed er ogsÄ en god evne at have, nÄr alle otte bÞrn skal skiftes i en uendelig rÊkke. Det kan gÄ fÞrste gang, men anden gang og tredje gang 
? Alligevel smiler René stadig, og det gÞr hans kone ogsÄ.

Helle har vÊret dagplejer for fire bÞrn i et Ärs tid, og for et halvt Är siden blev René ogsÄ ansat som dagplejer i Varde Kommune. Til sammen passer de otte bÞrn fra tidlig morgen til sent pÄ eftermiddagen. LÞnnen er ikke sÄ hÞj som den akkordlÞn, René havde fÞr, men han har fÄet en helt masse andet i stedet for, synes han selv.

Pilfingre i hele huset

– Mads her var mit fĂžrste dagplejebarn, og i starten var jeg lidt bange for ikke at gĂžre det godt nok, men det er jeg ikke mere. Jeg fĂ„r sĂ„ mange kys og kram og gode Ăžjeblikke sammen med de her smĂ„ mennesker hver dag, sĂ„ jeg synes, jeg er en meget heldig mand og har det bedste job, siger han.

Det er tid til formiddagsmad. De smÄ kravler selv op pÄ deres Tripp Trapp-stole, der bliver delt frugt ud og hÊldt i glassene. Otte bÞrn kan vÊre musestille, nÄr der bare er frugt nok pÄ bordet. MÄske er de ogsÄ lidt mere stille og opmÊrksomme, fordi de i dagens anledning ogsÄ hver isÊr fÄr en kiks, fordi der er gÊster, og det mÄ man bestemt ikke gÄ glip af.

I Helle og Renés hus er det sÄdan, at der er plads til alle, og her mÄ man godt vÊre over det hele. Ganske vist er der i huset en hel legeafdeling til bÞrnene, men de mÄ ogsÄ gerne gÄ ind i stuen, for et par pilfingre eller en hel hÄndfuld generer ingen i huset i VrÞgum.

MÄltidet sluttes af med en sang, og det var absolut ogsÄ uvant for den tidligere slagtersvend at synge om "Þre, nÊse og sut" og klappe "tak for mad" med begge hÊnder, men René har lÊrt det til alles tilfredshed.

Kollegernes reaktion

– Jeg havde lĂŠnge tĂŠnkt, at jeg ville prĂžve noget andet, for jobbet som slagter er hĂ„rdt ved kroppen. Jeg syntes, det sĂ„ sĂ„ hyggeligt ud, nĂ„r jeg sĂ„ Helle hjemme med hendes fire smĂ„ bĂžrn. Jeg har altid vĂŠret glad for bĂžrn og har trĂŠnet gymnastik med bĂžrn i mange Ă„r, sĂ„ jeg havde da tĂŠnkt pĂ„, om dagplejerjobbet mĂ„ske var noget for mig.

– SĂ„ foreslog Helle mig at sĂžge jobbet som dagplejer, sĂ„ vi kunne passe bĂžrn sammen. Det mĂ„tte jo betyde, at hun ikke ville vĂŠre ked af at arbejde sammen med mig dag ud og dag ind. Jeg sĂžgte jobbet, og nu er vi sĂ„ to voksne om otte bĂžrn, fortĂŠller RenĂ©.

Det var straks vÊrre med kollegerne pÄ slagteriet: Skal en voksen mand nu tÞrre rÞv og fodre unger, lÞd det fra nogle af de andre slagtere. Nu er det de samme mennesker, der siger, at det mÄske slet ikke er sÄ tosset endda, for de kan jo se, at René nyder at vÊre sammen med bÞrnene.

LÊs ogsÄ om kursus for forÊldre

NÄr dagplejebÞrnene bliver hentet ved 17-tiden, er huset dog ikke bÞrnefrit, for tilsammen har René og Helle selv fem bÞrn, hvoraf de to bor hjemme endnu.

Parret mÞdte hinanden for fem Är siden, da Helle vandt hans hjerte ved at sÊlge ham en bakke pomfritter.

– Ja, jeg har altid véret en simpel mand, som han siger.

– Sammen med min familie havde jeg kĂžbmandsbutikken og en pĂžlsevogn her i VrĂžgum. Det gik desvĂŠrre ikke sĂ„ godt med kĂžbmandsforretningen – til gengĂŠld var der god gang i pĂžlsevognen, indskyder Helle.

Broren lagde en plan

For fem Är siden var René blevet alene med sine to bÞrn. NÄr de var hos deres mor, fÞlte han, at hans hus var larmende tomt, og sÄ tog han gerne pÄ besÞg hos sin lillebror i VrÞgum.

Broren havde lagt mÊrke til damen i pÞlsevognen. Han vidste, hun var alene med tre bÞrn, og sÄ lagde Renés bror en plan: Hvis René og Helle mÞdte hinanden, sÄ kunne de mÄske blive det nye par i VrÞgum?

Derfor bestilte han en bakke pomfritter og sendte René af sted efter den.

Den dag begyndte det med en bakke pomfritter og en god snak, og efterhÄnden kÞbte René mere og mere i pÞlsevognen, for han kunne jo godt lide hende, der stod der.

Helle havde ogsÄ lagt mÊrke til manden, der elskede pomfritter. Hun spekulerede pÄ, om han mon kunne lide at slÄ grÊs, og om han kunne lave mad?

Det viste sig, at han kunne begge dele og meget mere. OvenikĂžbet viste det sig, at de begge arbejdede som frivillige instruktĂžrer inden for bĂžrnegymnastik, og at de begge elskede at se "Matador".

Derfra var det ingen sag at flytte sammen i Helles hus. Ikke engang fem sammenbragte teenagere i samme hus og et Ikea-kÞkken, der skulle sÊttes op, kunne ÞdelÊgge deres store forelskelse. Og den holder endnu her fem Är efter.

Er "ham den sjove"

Da de flyttede sammen, arbejdede Helle som salgsassistent, fÞrst i kÞbmandsbutikken, senere i en tÞjforretning, mens René passede sit job som slagter. Det var lange dage, og Helle trivedes ikke.

For et Är siden sagde hun sÄ sit job op for at blive dagplejer, og et halvt Är senere kom René ogsÄ hjem. Men ... kan man ikke blive trÊtte af at gÄ op og ned ad hinanden hver dag?

– Néh, ikke endnu i hvert fald, siger de to.

– Vi er i legestue med hver vores fire bĂžrn mandag og torsdag. Resten af tiden hygger vi os med ungerne herhjemme. Det eneste, der bliver lidt kedeligt, er, hvis det regner tre dage i trĂŠk, sĂ„ vi ikke rigtig kan vĂŠre ude, men sĂ„ mĂ„ vi jo tage pĂ„ udflugt indenfor, siger Helle.

– Det er faktisk rigtig godt at vĂŠre to sammen. RenĂ© er ham den sjove, jeg er hende, der er god til at nusse om bĂžrnene. Vi kan jo mĂŠrke pĂ„ bĂžrnene, at de trives, og det gĂžr vi ogsĂ„, fastslĂ„r Helle.

Det var i Ăžvrigt fĂžrste og sidste gang, at RenĂ© var ene hane i kurven til julefrokosten i dagplejen. For der er kommet yderligere fire mandlige dagplejere i Varde – og det gĂžr ikke spor, synes RenĂ©.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal vÊre medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrÊnset adgang til alt indhold.