Spiller på instrumenternes dronning: Orgeldrengene fængsler folk

At orgler har en imponerende styrke, er de fleste enige om, og især ét overgår dem alle og kan give tilhørerne oplevelsen af alt lige fra følelsen af det mest dramatiske uvejr med torden og lynild til den reneste elversang. Det er kirkeorglet, der af samme grund kan pryde sig af navnet ”Instrumenternes dronning”.

Det har de tre drenge Anton, Frederik og William fuld forståelse for. For de har alle i flere år brugt stort set al fritid ved tangenterne på det prægtige instrument.

− Det startede faktisk med sang, allerede da jeg gik i 3. klasse, fortæller Anton Meier, 16 år.

− Da kom organisten fra Haderslev Domkirke ud for at høre alle drengene synge, og bagefter fik mine forældre et brev om, at jeg var tilbudt en plads i drengekorets forskole.

Antons forældre vidste intet, før brevet dumpede ind gennem brevsprækken.

− Anton gad egentlig ikke gå til kor, men en af hans kammerater havde fået samme tilbud, og så fulgtes de to ad, fortæller Antons mor, Rikke.

− Efter få gange var Anton fuldstændig hooked på at synge, og da han så blev så gammel, at hans stemme gik i overgang, foreslog organisten, at vi købte et klaver til ham.

Det husker Anton tydeligt.

− Det var et elektronisk klaver, så jeg kunne sidde med hørebøffer på uden at genere familien. Og jeg har stort set spillet på det hver eneste dag, siden jeg fik det.

Anton begyndte også at interessere sig for at læse noder, så organisten opfordrede hans forældre til at lade Anton modtage undervisning.

Læs også om Mikkel, der købte byens kirke

Ret cool at spille

− Jeg har været organist i 21 år og har spottet drenge til vores drengekor i mange år, fortæller domorganist Henrik Skærbæk Jespersen. Han har en meget fin fornemmelse for, hvornår nogle af sangerne udviser speciel interesse for klaveret, når koret øver.

– Man kan mærke, at de centrerer sig omkring klaveret og kigger mig over skulderen, og så foreslår jeg altid, at de kan prøve at spille lidt selv. Efter nogen tid modtog jeg en sms fra Anton, som spurgte, om det der klaverundervisning stadig gjaldt, og det gjorde det naturligvis.

Det viste sig hurtigt, at Anton var meget dygtig.

− Han havde så godt styr på det, at jeg foreslog ham, at vi prøvede orglet i stedet, indskyder Henrik Skærbæk Jespersen.

Det ville Anton godt.

− Jeg tænkte, at det bare var et instrument ligesom alle andre, men det gik op for mig, at det var ret cool, og at man også kunne tage ud i kirker og bruge det som et fritidsjob og tjene lidt penge på det, siger han.

Anton var ikke den eneste, som havde opdaget orglets forunderlige verden.

− På ”Sang-stationen”, hvor vi normalt har korprøve, står et klaver, og som lille gad jeg så godt spille på det, men jeg kunne ikke finde ud af det, fortæller Frederik Moesgaard, 14 år, der ligesom Anton synger i drengekoret.

– Jeg gik på YouTube og lærte mig selv at spille Bachs toccata i D-mol, og så sad jeg og spillede, når der ingen mennesker var. Jeg var så flov over det, indtil Henrik en dag kom ind og spurgte, om det virkelig var mig, der sad og spillede.

Kort tid efter modtog også Frederiks mor en besked fra Henrik.

− Han skrev til min mor, at jeg havde talent for musik, og at jeg skulle stille op til en orgelkonkurrence to måneder senere.

Frederik griner.

− Jeg kunne ét minuts musik og skulle kunne ti minutter. Men Henrik og en anden dygtig pianist fra koret underviste mig hver dag på nær fem i de følgende to måneder, så det lykkedes og var supersjovt.

Læs også: De spiller, så englene synger

Larm og orgelture

Også William Holm på 12 år har det sjovt med orglet.

− Jeg synger også i koret og har spillet klaver, siden jeg var 7 år, og jeg blev virkelig glad, da Henrik spurgte mig, om jeg ville spille orgel. Det er så fedt, og for et par måneder siden blev jeg døbt og spillede faktisk selv til min egen dåb. Det er da supersjovt!

William bruger også orglet til noget helt andet.

− Det fedeste er, hvis man er sur på en person, for eksempel sine forældre – så bare at gå ind i en kirke og larme alt det, man kan, på orglet.

Williams selvtillid fejler ikke noget og heller ikke hans humor.

− Det værste er, hvis orglet er lidt fesent. Det skal helst have en vis størrelse, så lyder det bedre.

Anton og Frederik er enige om, at det bedste for dem er at tage på orgeltur.

− Vi tager rundt til forskellige kirker og prøver nogle store orgler. Vi ringer bare i forvejen til organisten eller en fra menighedsrådet og får lov til at komme ind i kirkerne. Så aftaler vi, at vi er der to-tre timer, hvor vi bare kan spille. Det er helt fantastisk. Engang, hvor vi gjorde det i Aarhus Domkirke, gik nogle folk nede mellem rækkerne og klappede.

Læs også: Musik og natur er Aviajas terapi

Ved ikke, det er svært

At fængsle folk med orgelmusikken er noget, drengene nyder.

− Når man sidder og spiller til en gudstjeneste og synes, det går godt, og så hele menigheden synger med... det er skønt!

Alle tre drenge har faktisk travlt med at spille rundtomkring.

− Jeg har seks orgeldrenge i alt. Én er dog lige på efterskole i år, fortæller Henrik.

– I 2018 lagde vi en video, ”Orgeldrengene”, på YouTube, som er blevet set i 46 lande. Det er disse tre drenge, der spiller på 12 forskellige orgler i forskellige kirker. De er meget dygtige og ikke kun til at spille orgel. De har også evnen til at dyrke det, have ambitioner og selvdisciplin, og så har de alle en god forældrestøtte. Det 
allerbedste er dog, at drengene ikke engang ved, hvor svært 
det i virkeligheden er at lære at spille orgel. De kaster sig bare ud i det.

Den seneste større udfordring for Anton, Frederik og William var julegudstjenesten 2018.

− William spillede præludium og en julesalme, og jeg spillede fire julesalmer og postludium i Nustrup Kirke, fortæller Anton. − Det var meget nervepirrende, for der var fuld kirke, men det gik egentlig meget godt.
Frederik havde lidt mere travlt.

− Jeg spillede tre julegudstjenester i Baunekirken for fuldt hus – i alt 1.900 mennesker. Man sidder jo med ryggen til og kan mærke, det prikker lidt i nakken, når alle synger med, og det er skønt.

Alle tre drenge er enige om, at de juleaften fik frit afløb i form af både stormvejr og englelyd, og alle tre glæder sig til i fremtiden som kommende organister at lade orgeltonerne flyde i kirker over hele landet.