Gik ned med stress
Mette Larsen, 55, fra Blans ved Sønderborg er oprindelig uddannet sygeplejerske og har arbejdet i faget i 25 år. Men i dag er hun berømt for helt andre ting via sin medvirken i TV Syds ”Den store strikkedyst” i 2015, hvor hun endte i finalen. I dag er hun et kultfænomen – ikke mindst på sin sønderjyske hjemegn.
Mettes glade, farverige kreationer ligner ikke ret meget andet. Men begyndelsen på historien er snarere trist og grå. For ti år siden gik hun nemlig ned med stress.
Sådan genkender du stress. Se vores guide.
– En dag deltog jeg i et møde på sygeplejeskolen, hvor vi skulle lave noget arbejde i grupper, hvorefter en fra gruppen skulle fremlægge. Jeg havde på forhånd sagt, jeg ikke ville, men da der skulle vælges en talsmand, meldte ingen sig frivilligt, og jeg følte mig alligevel presset til det, fortæller Mette, der er gift med Morten, som er skolelærer, og som hun har sønnerne Martin, Mikkel og Malte på 27, 24 og 16 med.
– I pausen følte jeg mig svimmel, og jeg husker ikke, hvad der videre skete. Men jeg må have rejst mig og være kørt hjem. Jeg har fået at vide, at jeg sagde til vores dengang 6-årige søn Malte, at jeg ville gå op og lægge mig. Herefter kom jeg aldrig på arbejde igen.
At strikke er en lykke
Alle erindringer fra det første år efter sammenbruddet er helt forsvundet fra Mettes hjerne. Og også i tiden derefter havde hun store problemer med hukommelsen:
– Jeg satte gule sedler op overalt, og alligevel brændte jeg jævnligt ting af, fordi jeg glemte både strygejern og ovn. Den dag i dag har jeg stadig den slags vanskeligheder. Morten hjælper mig løbende med at huske aftaler. Og jeg har fået lavet nogle laminerede sedler, som jeg kan have om halsen, hvor der for eksempel står ”Jeg stryger”, så jeg ikke risikerer at brænde huset ned.
Læs også: Lise fik stress af at passe sin mand.
– Jeg kan også finde på at glemme mine varer eller sågar mit kreditkort i butikkerne, og pludselig halser en medarbejder efter mig med de glemte sager. Jeg bliver kort sagt aldrig mig selv igen, men må acceptere at jeg er blevet en ny Mette.
– Jeg har brugt lang tid på at finde ud af, hvem jeg var, og jeg har været flov over, at jeg overhovedet kunne gå ned med flaget, når jeg nu altid havde fået at vide, at jeg var en stærk person. Det førte til, at jeg oven i hatten fik en depression, der gjorde min skamfølelse endnu større. I mit hoved var det kun svage mennesker, der blev deprimerede.
– Medicin har jeg ikke ønsket at tage på noget tidspunkt. Men jeg har målbevidst arbejdet på at få det bedre ved at spise sundt og få motion og søvn nok. Derudover lovede jeg mig selv, at alt, hvad jeg foretog mig i resten af mit liv, skulle være lystbetonet. Siden har jeg udelukkende lavet ting, der gjorde mig glad. Og at strikke giver mig en lige så stor lykkefølelse som at kysse!
– Det viste sig dog, at min psykiske nedtur havde ødelagt min evne til at læse strikkeopskrifter. Jeg kunne slet ikke koncentrere mig om det og var simpelthen ved at kaste op, når jeg prøvede at følge sådan en. Men langsomt blev jeg modigere, og på et tidspunkt gik det op for mig, at jeg slet ikke behøvede opskrifter.
Mette og revolutionen
Det var således af nød, at Mette kom i gang med at skabe sin egen strikkestil. Men sagerne greb snart om sig. Hun tilmeldte sig nemlig ”Den store strikkedyst”, og konkurrencen bragte helt nye ting frem i hende.
– Jeg fortalte ikke TV Syd om min stress og min depression. Og kanalredaktør Lotte Blomgreen har senere indrømmet over for mig, at jeg aldrig var kommet med i programmet, hvis hun havde vidst, hvad jeg havde været igennem. Men hun tilføjede i samme åndedrag, at hun var glad for, at hun ingenting vidste, smiler Mette, der kalder sig selv for en ”strikke-rebel”.
Læs også: Sådan undgik Lisbeth en depression.
– Jeg bliver ofte stoppet på gaden af folk, der vil snakke eller tage selfies med mig. Og det er hyggeligt. Men hvis jeg får at vide, jeg er dygtig, svarer jeg, at jeg ikke er dygtigere end andre. Min filosofi er, at kan man strikke ret, kan man alt.
– Jeg kunne godt tænke mig en strikkerevolution ligesom i hønsestrikdagene i 1970’erne. Vi skal igen have lov til at gøre, som vi vil, give den gas helt uden opskrifter og skabe helt unikke udtryk, siger Mette Larsen.
Man kan også strikke farverige trøjer efter opskrift. Se bare her.
