Man kan godt spise en Magnum-is hver aften og alligevel tabe 35 kilo. Det er Jeannet Hansen, 30 år, bevis på.
For ni måneder siden blev hun mor til Micha, nummer tre søn i rækken, alle født inden for de seneste fire år. Hun vejede 108 kilo og brød sig ikke om at hente de store drenge i børnehaven. Der var ingen, der skulle se hende. Hun skammede sig over sin vægt og sit udseende, og her kunne det have endt med endnu et nederlag for hende.
I stedet bestemte hun sig for at lægge sin kost om, og denne gang skulle det lykkes – netop fordi hun havde lært en anden måde at tænke på for snart to år siden. Det var dengang, hun havde været ved at opgive det hele.
Jeannet og hendes mand Kenneth havde altid ønsket sig børn og helst mange, derfor var det en stor lykke, da Jeannet blev gravid.
Først kom Mattheus til verden i 2015. Han var en rask og glad lille dreng, og to år efter kom Noèl. Han havde desværre et medfødt handicap, og ingen kunne sige, hvordan det ville gå med ham i fremtiden.
Jeannet havde altid drømt om at være den perfekte mor og den perfekte kvinde. Nu stod hun med alt for mange kilo på sidebenene, hun var træt og bange for, hvordan Noèls fremtid ville blive, og inderst inde var hun allermest bange for, at hun ville bryde fuldstændig sammen. Hun vidste, hun havde brug for hjælp, så hun kunne være en god mor for sine børn, og hun endte med at kontakte en psykoterapeut i februar 2018, da Noèl var tre måneder.
Alvorligt handicap
– Han fortalte mig, at jeg ikke var ved at få en depression eller ved at blive skør. Jeg havde simpelt hen en stor sorg og et lavt selvværd. Det var det, jeg skulle arbejde videre med. Jeg har altid brugt alt mit krudt på mine børn, og efterhånden havde jeg glemt, at jeg også skulle gøre noget godt for mig selv. Det er en meget mærkelig besked at få – at gøre noget godt for sig selv. Det er ligesom ikke okay at tænke sådan, når man har fået et handicappet barn, siger Jeannet, som er sygeplejerske.
Barnet – Noèl – var en glæde, men også den store sorg, der nær havde knust Jeannet.
Da Noèl blev født i november 2017, var han meget muskelslap, og de næste fire måneder røg Noèl og hans forældre ind og ud af Odense Universitets Hospital, fordi han ofte holdt op med at trække vejret. Han havde ikke kræfter til det.
– Vi havde Mattheus på knap to år, og da Noèl var fire måneder, opdagede jeg, at jeg var gravid igen. Det var ikke planlagt, absolut ikke, så hele vores liv var vendt op og ned i den periode.
– Jeg vidste ikke, om jeg overhovedet turde forlade Noèl et øjeblik, for måske holdt han op med at trække vejret, når jeg ikke så på ham. Fordi jeg var blevet gravid igen, blev både Noèl og jeg undersøgt på kryds og tværs, og det viste sig, at Noèl har en sjælden form for muskelsvind, der sidder i ryggen. Han er den femte person i verden, der er registreret med den form, og lægerne kan ikke sige, hvordan han vil udvikle sig. Som det er nu, er han en glad dreng med et alvorligt handicap. Han udvikler sig heldigvis fint, men langsommere end andre børn.
– Heldigvis havde Micha, som var på vej, ikke den samme genfejl. Nu skulle jeg lære, at jeg ikke kunne kontrollere alt og forudse alt. Det var en kæmpe sorg at få et barn med et medfødt handicap og forfærdelig svært for mig at forstå, at med Noèl er der ingen facitliste. Ingen kan garantere det mindste.
Fornuftig madplan
– Psykoterapeuten sagde, at jeg skulle lære at leve i nuet, og jeg skulle finde ud af, hvordan jeg fik det bedre. Før jeg selv havde det godt, kunne jeg ikke være en god mor for mine børn.
– Min første opgave var at finde noget ved mig selv, som jeg syntes, var pænt. Jeg var overvægtig, jeg var træt og alt mulig andet, men jeg skrev på et stykke papir, at jeg syntes, mit lange hår var pænt. Efter den øvelse skulle jeg hver dag notere noget godt, der var sket den dag. Bare én eneste god oplevelse. Det lærte mig at fokusere på det positive.
– Jeg har altid været sådan en, der ikke var god til at tage imod ros. Jeg følte mig aldrig helt god nok, og jeg kritiserede mig selv for alt det, jeg gjorde forkert som mor. Jeg ville jo være en supermor. Hende, der aldrig råber efter børnene, hende, der altid har god tid, og hende, der altid har overskud. Men nu gik jeg helhjertet ind i at lave om på mig selv, mest fordi jeg ville give mine børn det selvværd, jeg aldrig selv havde haft.
Det tager tid at arbejde med sig selv – og det er svært.
Læs også om Majken, der tabte 40 kilo
Et af Jeannets store problemer har altid været hendes vægt, men nu fik hun kræfterne og modet til også at gøre noget ved den.
– Da jeg begyndte at undgå at hente drengene i børnehaven, fordi jeg syntes, jeg var for tyk, besluttede jeg, at nu var det på tide, at jeg skulle ned i vægt. Micha var to måneder, da jeg begyndte i februar i år. Jeg havde taget på, stort set lige siden jeg ventede vores første barn, og efter tre graviditeter i rap vejede jeg 108 kilo, og jeg hadede mit udseende.
– Kort efter Michas fødsel havde jeg tabt 9 kilo, og jeg besluttede mig for, at jeg skulle ikke på en slankekur. Jeg har prøvet mange kure, fordi jeg altid har været utilfreds med min vægt, men nu besluttede jeg mig for, at jeg skulle gøre noget godt for mig selv. Det betød, at jeg udlovede mig selv en Magnum-is om aftenen, hvis jeg havde holdt mig til en fornuftig madplan om dagen – og det var ikke en plan, hvor man tæller kalorier.
– I stedet spiste jeg mindre portioner og sundere mad, hele dagen og hver dag, og om aftenen fik jeg så en is. Jeg vil ikke nægte mig selv noget, så hvis jeg vil have chips og cola, så spiser jeg det, men jeg køber kun en lille pose og en lille cola, for det er jo smagen af det ”forbudte”, jeg vil have – jeg behøver ikke kæmpe store mængder af det.
Glad hver dag
– Fordi min overvægt altid har været et større eller mindre problem for mig, regnede jeg ikke med, at jeg kunne tabe særligt mange kilo, når jeg nu var på barsel, og efter at have haft tre graviditeter i træk.
– Men for første gang nogen sinde har jeg ikke haft svært ved at tabe mig, netop fordi jeg ikke tæller kalorier og ikke forbyder mig selv at spise et eller andet. Hvis jeg gjorde det, ville jeg ”falde i”, og så ville jeg igen fortælle mig selv, hvor uduelig og umulig jeg er. I stedet har jeg fået en succes hver eneste dag, fordi der ikke er noget, der er forbudt.
– Terapeuten lærte mig, at hvis jeg skulle give kærlighed videre til mine børn, måtte jeg også lære at holde af mig selv. Jeg har altid følt, at jeg skulle præstere noget for at være god nok. Kenneth har derimod altid været rigtig god til at gøre meget ud af det at være sammen, at have det sjovt og hygge sig med hinanden. Nu er jeg blevet en gladere og mere rolig mor, fordi jeg gav mig tiden til at mærke efter, hvad der var vigtigt for mig – og det var, at jeg endelig gjorde noget ved min overvægt. Det betyder ikke, at jeg ikke kan have dårlige dage, hvor jeg spiser for meget af det forkerte, men så ved jeg, at der også er en dag i morgen igen, siger Jeannet.
Foreløbig har hun tabt 35 kilo på ni måneder. Hun vejer 73 kilo, og måske vil hun gerne endnu længere ned, men det er ikke det, hun tænker mest på. Hun tænker på, at for første gang i mange år er hun glad hver dag.
– Jeg er glad for min familie og også glad for mig selv, fordi jeg har fået meget mere overskud, når jeg gør noget for mig selv. Det skulle jeg bare have gjort for længe siden, siger Jeannet.
