Majken har tabt 40 kilo: Jeg vil gerne være Davids mor længst muligt

Tirsdag, 26. februar 2019
af Helle Lyngbo. Foto: Morten Mejnecke
Da Majkens mor døde alt for tidligt, aftalte Majken med sig selv, at hendes søn, David, ikke skulle komme i samme situation. Hun måtte gøre, hvad hun kunne, for at undgå det – og tog kampen op med sin overvægt. Majken er en af kandidaterne til at blive Årets Taber.
Majken er kandidat til at blive Årets Taber 2019

For nylig var Majken Johansen og hendes 10-årige søn, David, ude at løbe en tur, og midt på ruten vendte den unge mand ansigtet mod hende og udbrød: ”Mor, jeg er vildt stolt af dig!” Nok er Majken en af de seje, som gerne selv vil stå ved, at hun har gjort det godt, men det varmede alligevel dejligt indeni at høre Davids velvalgte ord.

Skal du også være kandidat til titlen som Årets Taber 2019? (link fjernet)

Mor var den eneste slanke

For det har været drøjt og en langvarig affære at komme af med den foring, som barndommen og livet i øvrigt har givet hende. 110 kilo vejede den 161 centimeter høje sydsjællænder, da hendes svigerinde for mere end syv år siden inviterede hende med i et træningscenter og dermed gav Majken det første af flere incitamenter til at blive en ny og sundere udgave af sig selv.

– Jeg havde aldrig prøvet at have en flad mave og en normal krop, for min mor syntes, at vi børn skulle have alt, hvad vi havde behov for, også af sodavand og slik. Hun var den eneste slanke i familien og typen, der kunne leve af kaffe og cigaretter. I mange år drev mine forældre en kro i Ringsted, og hun kunne ikke finde ud af kun at lave mad til fire mennesker. Der var altid nok til en hel hær, mindes Majken.

Turene i træningscentret med svigerinden var hyggelige, og Majken blev bidt af træningen. Et halvt års tid efter fik hendes mand, Jakob, konstateret type 2-diabetes og var hurtig til at lægge kosten om. Det er stort set altid ham, der kokkererer hjemme i huset i Herlufmagle, så det var sådan set problemfrit – bortset fra, at Majken i starten ikke var meget for den nye og sundere mad.

Læs om Lars, der tabte 68 kilo og er en anden af kandidaterne til at blive Årets Taber 2019

Overspisning

– Men så opdagede jeg jo, at selv om jeg trænede tre gange om ugen, tabte jeg mig ikke spor, og det var alligevel lidt spild af tid, indskyder hun med et lille, skævt smil.

Hun vidste udmærket, at det var, fordi fedtet blev omdannet til tungere muskler, men det blev alligevel noget af en øjenåbner, da hun fik installeret appen Lifesum på sin telefon.

– Naturligvis ved du godt, at der er kalorier i et stykke chokolade, men jeg tænkte ikke så meget over, at det jo også løb op, hvis jeg spiste syv stykker knækbrød. For knækbrød er jo sundt! Den overspisning skulle jeg have styr på, siger Majken.

Og det fik hun. Som David også har øje for, er hun en sej og viljefast dame, som satte sig selv på en diæt på blot 1.200 kalorier om dagen: havregrød om morgenen, en måltidserstatningsbar til frokost og en sund middagsret med mindst 300 gram grøntsager til aftensmad. Plus 300 gram ekstra grøntsager til mellemmåltider.

– På et tidspunkt, hvor David ikke var mere end 5 år, hørte jeg ham en dag sige nej tak til smør, fordi der var for mange kalorier i. Det fik mig lige til at hive i håndbremsen, for selvfølgelig skulle knægten ikke blive så kaloriefikseret, som jeg var dengang. Han skulle i stedet lære, at man kan spise alt, bare man gør det med måde, slår Majken fast.

Læs om Mia, der også er en af kandidaterne til at blive Årets Taber 2019

Bukserne skal passe

Badevægten har heller ikke nu nogen fremtrædende placering i hendes hjem i dag:

– Hvis jeg kan passe mine bukser – og det uden at ligge fladt på sengen og holde vejret – så er det fint, siger hun.

For med tiden fandt Majken ud af, at selv om det anbefalede BMI til en 161 cm høj kvinde som hende gav en optimal kropsvægt på 60 kilo, var det alt for lidt til hende.

– Jeg var simpelthen træt og uoplagt, da jeg vejede 60 kilo. Nu vejer jeg 70 kilo og har det fint med det, for jeg træner stadig intensivt og skal gøre det resten af mit liv, fortæller hun.

Tre gange om ugen i et træningscenter, to gange på crosstraineren hjemme i stuen og to hviledage – det er programmet.

– I dag ved jeg, at jeg sagtens kan springe en træning over eller spise kalorietungt en enkelt dag. Det skal bare ikke være argument for så at fortsætte dagen efter. Jeg skal tilbage på sporet med det samme, fastslår Majken, som også har lært sig selv at acceptere, at ting tager tid.

– Jeg kom jo heller ikke til at veje 110 kilo hen over natten, så naturligvis tager det også tid at nå sit mål, siger hun.

Årets Taber vinder rejsegavekort på 15.000 kr. til Novasol (link fjernet)

Uundværlige svigerforældre

Når Majken blev rørt over Davids ord, har det også en dybere og mere alvorlig baggrund. For Majkens mor døde af kol i 2007 som kun 57-årig, og for Majken har det været vigtigt, at hun selv skulle gøre det, hun kunne, for at være Davids mor længst muligt.

– Min mor sagde altid ”lev livet, måske bliver vi kørt ned af en bus i morgen.” Hun var en fantastisk kvinde, som mente, at man skulle spise, ryge og drikke det, der passede én – uden fortrydelse. Da jeg i 2012 var nede med stress, havde jeg også nedtur over det faktum, at min mor aldrig nåede at møde David. Min arbejdsplads, Røde Kors, bevilgede en psykolog, og under samtalerne gik det op for mig, hvor meget min mor stadig fyldte hos mig.

Og jeg aftalte med mig selv, at David ikke skulle komme i samme situation. Det skulle i hvert fald ikke være, fordi jeg ikke havde gjort, hvad jeg kunne, for at undgå det, siger Majken. Hun har heldigvis stadig sin far og sine svigerforældre, som endda forlod Jylland for at være tæt på den lille familie i Herlufmagle.

– De er helt uundværlige, indskyder hun.

Og så må man konstatere, at de også har opdraget deres adoptivsøn fra Korea ganske godt. For da Majken fyldte 40 år for to år siden, fik hun en fødselsdagsgave af de helt store.

– Jakob havde fundet ud af, hvordan vi kunne lægge huslån om, så vi kunne frigøre penge til, at jeg i fødselsdagsgave fik den operation, jeg drømte om, fortæller hun.

På det offentliges regning havde hun i forvejen fået fjernet maveskind ved flere smertefulde operationer, men hun var ked af, at brystene havde fået ”højdeskræk”.

– Jeg var stor, da jeg lærte Jakob at kende, og derfor ved jeg, at han elsker mig, uanset hvordan jeg ser ud. Så det var ikke for hans skyld, jeg fik løftet barmen. Men han vidste, hvor meget det betød for mig at komme til at se mere ”normal” ud. At jeg stadig har løs hud på arme og ben får så være, for man skal stoppe et sted. Jeg prøver jo ikke på at blive perfekt, understreger Majken med et smil.

Læs om Mette, der blev Årets Taber 2018