Til fest i Aabenraa

Rasmus Seebach spillede på den ene side af vejen, og på den anden side spillede ”2 som Wos”. Der var Musik- og Kulturfestival på Margretheskolen i Aabenraa sidste år, og det er helt sikkert, at maden var bedre på Musikfestivalen, ligesom tøjet også var mere farvestrålende. Gæsterne var nok lige begejstrede begge steder, men de penge, der kom ind på kulturfestivalen er gået til et godt formål - det vil det også gøre i år, for folkene bag musikfestivalen samler penge ind til fattige børn og deres skolegang i Afrika og i Filippinerne. Mere internationalt end denne aften i Aabenraa bliver det ikke: Der var et afrikansk trommeband, en ægte filippinsk diva af den syngende slags, sangere fra alverdens lande, en mavedansergruppe - og så: Thomas idea og Torkild Jepsen fra ”2 som Wos” eller Danmarks ældste nulevende boyband, som de kalder sig selv. De to herrer synger på sønderjysk, og hvis festens deltagere syntes, det var svært at forstå, lod de sig ikke mærke med det. Det er vel bare endnu en slags dansk, tænkte de overbærende - for hvis man deltager i den Internationale Musik- og Kulturfestival i Aabenraa, må man have et åbent sind. Læs også om et ægte sønderjysk kaffebord til festlige lejligheder

Kager fra Syrien

Festen er arrangeret af Afro-Asia Educare, hvor formanden lyder det pæredanske navn Hans Nielsen. Han har arbejdet som frivillig i mange år, og foreningen er grundlagt for at hjælpe fattige børn i Afrika, Filippinerne og Asien. Mange af gæsterne denne aften kom netop fra de lande. De er alle endt i Danmark af forskellige grunde, og festen er en begivenhed, hvor nogle bare deltager i festen og andre står i køkkenet i timevis for at lave mad, eller hvad nu hver især vil bidrage med. For dem er det vigtigt at hjælpe børn, der ikke har de muligheder, de selv fik i Danmark.

Filippinsk viftedans

”Stærkt” og ”ikke så stærkt”står der på de små skilte ved maden på buffeten, og det er nødvendigt med advarsler, for det er ikke alle danskere, der er lige kendte med afrikansk, arabisk og filippinsk mad. Det viste sig, at de indfødte danskere med lys hud og stort kendskab til frikadeller, alligevel var ret vilde med den afrikanske og filippinske mad, for fadene blev hurtigt tømte, og så var det tid til musik og underholdning. Det er ikke hver dag, man oplever filippinsk viftedans, en DJ fra Caribien iført de sejeste solbriller og trommedans fra Afrika – og så de to sønderjyder, der spillede og sang, så alle kom ud på gulvet og dansede. Sidst med ikke mindst var der børn. Børn der blev væk for deres mor, børn der huggede kager, når de voksne ikke så det. Der var børn der dansede og legede med hinanden, uanset hvilke sprog de talte - der var plads til alle. Det vil der også være i år, når der igen er fest i Aabenraa - og Rasmus Seebach er også velkommen.” Læs også om Jens og Mads der hjælper flygtninge