Vi bytter småkager til jule-kalendere

Tirsdag, 29. november 2022
Af Greta Johannsen. Foto: Henrik Bjerg
Julen er en svær tid for mange. Det ved Tina fra Aarhus alt om. Hun er psykisk syg og har været indlagt mange gange i julen, men hun er også et menneske, der gerne vil glæde andre. Derfor laver hun og hendes mor, Sanne, julekalendere til patienterne i psykiatrien.

Vaniljekranse, brunkager, jødekager, finskbrød, kokostoppe og chokoladespecier ligger på bageplader på rad og række i det lille køkken, hvor den ganske almindelige bageovn kæmper for at klare opgaven. Foreløbig har den bagt 15.000 småkager, som Tina Kvist og Sanne Holgaard har fyldt i ovnen.

Det er en hel del småkager, men det er ikke til dem selv. Faktisk spiser de ikke engang selv småkager, men sælger dem, fordi de gerne vil gøre julen til en bedre tid for dem, der er indlagt på psykiatriske afdelinger i Aarhus.

Tina har været indlagt mange gange på psykiatrisk afdeling på grund af depression, angst, ptsd eller spiseforstyrrelse. Også i julen. Faktisk har hun det som regel rigtig dårligt, når det er mørkt og vinter udenfor.

En følsom pige

Tina har mange diagnoser, men hun har også et hjerte, der slår varmt for andre, især for dem, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling og ikke har nogen familie tæt på. Det har Tina heldigvis.

Sanne er Tinas mor, og de to er stort set altid sammen. Kim er Sannes mand, og de tre bor i et familiekollektiv. Derudover har Tina god kontakt til sin far og hans kone, så der er heldigvis mange, der holder af Tina.

Alligevel husker hun de uendelig lange ensomme timer på psykiatrisk afdeling, hvor der absolut intet skete, og hvor hun følte sig forladt af hele verden. Hun ved, at sådan har andre indlagte også haft det, og derfor fik hun en idé: Hun ville lave en pakkekalender til patienterne på den afdeling, hvor hun selv har været indlagt så tit.

Den første pakkekalender blev afleveret til Tinas ”gamle” afdeling i november 2017, og det blev en kæmpe succes.

En julekalender består af 24 poser med forskellige ting i, slik, noget krea, man selv kan lave, en hue og andre småting, men alt sammen noget, patienterne kan bruge der, hvor de er. Patienterne på afdelingen skrev sig på en liste til morgenmødet, og så blev der trukket lod om, hvem der skulle have dagens kalenderpose.

Kalenderen blev en større succes, end Tina havde tænkt sig. Rigtig mange, både indlagte og personale, blev glade for julekalenderen, så Tina gentog året efter, og siden er der kommet flere afdelinger til, for Tina vil gerne gøre så mange som muligt glade i december.

Nu laver hun og hendes mor en pakkekalender (med 24 pakker) til hver psykiatrisk afdeling – der er 11 alene på AUH, Skejby Sygehus, og desuden leverer de en til Psykiatriens Hus i Aarhus – altså pakker de i alt 288 pakkekalenderposer.

Så Tina og hendes mor har nok at se til. Men for Tina er det også en stor glæde at kunne hjælpe andre. Hun er ikke i stand til at passe et almindeligt arbejde på grund af sin sygdom, og netop fordi hun er et meget følsomt menneske, har hendes liv ikke været let.

– Jeg blev mobbet som barn, så blev jeg overvægtig, og så blev jeg mobbet endnu mere. Derfor blev jeg en trist pige, og på en måde satte det sig til en depression. Jeg har været svingdørspatient i mange år med forskellige diagnoser. Det betyder igen, at jeg har fået forskellige behandlinger, nogle gange blev det bare værre, og jeg er aldrig blevet rask. Alligevel har jeg forsøgt at leve et almindeligt liv med længerevarende forhold, lige som jeg har prøvet at bo for mig selv. Det var først, da jeg og min familie gjorde noget helt andet, at jeg har fået det bedre, siger Tina.

– Som mor vil du dit barn det allerbedste, og det gjorde mig så ondt at se, hvordan Tina blev kastet fra sygehus til bosted, frem og tilbage, og at intet var godt for hende. Tina har brug for omsorg og nærvær, og så besluttede vi at flytte sammen, siger Sanne.

Gaver året rundt

Derfor bor Sanne, Kim og Tina nu sammen i lejligheden i Viby. Tina er 43 år og er blevet pensio-nist, Sanne er personalekonsulent og arbejder meget hjemmefra, og Kim, Tinas stedfar, er på efterløn. Og foruden at være et familiekollektiv er de nu også blevet en familie med en mis-sion: Pakkekalendere.

Derfor er der en verden til forskel fra, hvordan livet var før, Tina fik idéen om at lave pakkekalendere til nu, hvor de stort set arbejder med kalenderen hele året rundt.

– Der skal bruges en del gaver og penge til ting, når der skal laves så mange forskellige pakkekalendere, siger Tina og Sanne.

– Vi fandt på at bage småkager på bestilling til folk, der ikke selv kan nå det eller har lyst til at bage. Vi sladrer ikke, vores kunder må gerne lade, som om de selv har bagt kagerne. Småkagerne bliver leveret i julesmåkagedåser, og man kan bestille dem direkte hos os, siger Tina.

Aladdins hule

Overskuddet fra småkagesalget bliver brugt til at købe gaver til kalenderne, men der findes også rigtig mange gode og hjælpsomme folk omkring det lille familiekollektiv, der gerne støtter og hjælper.

– Vi har fået donationer fra Lions Club i Aarhus, gaver fra det lokale butikscenter og gaver fra både private og firmaer. Rigtig mange vil gerne støtte vores formål, som jo er at give de indlagte patienter en glæde i en ellers lang og trist hverdag, siger Sanne.

Og hvad er gaverne på julekalenderen så? Det er hygiejne-artikler som shampoo, sæbe og tandbørster, fordi mange patienter bliver indlagt akut uden at få det mindste med hjemmefra. Der er også slik og ikke mindst strikkede ting, for de to kvinder har fået kontakt med Tranbjerggruppe, der består af en masse kvinder, som elsker at strikke, og de donerer vanter, huer og sokker. Kort sagt er der en masse mennesker i og omkring Viby, der hjælper Tina og Sanne med at finde på gaver, som enten er gratis, eller som de kan bruge deres småkagepenge på at købe.

Kim hverken bager eller strikker, selv om han måske godt kunne. I stedet er han den, der henter og bringer. Kvinderne kalder ham ”pakæsel ”, og der er noget om snakken.

I november og december er lejligheden fuld af småkager, der skal ud til deres rette ejere. Resten af året er der ting på vej ind og ud gennem kvindernes hænder, og meget af det ender i julekalenderrummet i kælderen. For andre er det et almindeligt kælderrum i en boligblok, men for familien her er det som Aladdins hule. Det er proppet med ting, der skal videre til andre, der har brug for et lyspunkt og måske en varm hue.

Tinas ønske om at gøre livet lettere for andre patienter er gået i opfyldelse. Men får hun også selv en julekalender? Det gør hun selvfølgelig. De fire forældre, Tinas far og stedmor og Sanne og Kim, laver hvert år en kalender til hende, for intet menneske bliver nogensinde for gammel til en julekalender og kærlig omtanke.