Vi sætter vores hat, som vi vil

Når Winnis niårige barnebarn Mathilde gladeligt tager en hat på og følges med sin farmor til den årlige hatteparade, bliver Winni både glad og ikke mindst stolt.

– For mange mennesker betyder det at gå med hat måske ikke så meget andet end, at man værner sig mod kulde eller sol, men i vores familie har den smukke hovedbeklædning også en anden betydning, fortæller den 59-årige sygeplejerske, der selv i løbet af de sidste 30 år kun har oplevet to enkelte dage, hvor hun ikke bar hat. – Det handler om at stå ved den, du er og ikke lade dig kyse af andres meninger.

Ranker ryggen

Denne specielle august-dag skal de to følges til hatteparade med et hundrede treoghalvfjerds andre hatte-klædte kvinder gennem Horsens gader til lyden af musik fra Horsens Garden.

Læs også om Vibeke Trans Sørensen, der har en hat til hver af årets dage

På banegårdspladsen ser det ud til, at starten på hele hatteparaden bliver ganske festlig, for her har samtlige 175 hatteklædte kvinder sat hinanden stævne, og til høj og glad marchmusik leveret af den rødklædte Horsens Garde begynder den farverige forsamling at gå ruten gennem byens gader.

– Man ranker da lige ryggen lidt, når man får en smuk hat på hovedet, siger 70-årige Vivi fra hatteforeningen Jomfru Fanny i Åbenrå. –Min lysegrønne hat har jeg selv lavet, og jeg synes da, den oser af feminin udstråling.

Hatteglæden stammer fra mormor

– I Danmark er vi stadig lidt slemme til at leve efter Janteloven, mener Winni. – I dette selskab ser du kvinder, der nægter at lade sig påvirke af andres meninger. De er stolte af sig selv og tør bryde normen på en positiv og festlig måde. Det er da skønt!

Læs også om Ullas og Tines firma "Hat-Away"

På Jørgensens hotel er dækket op med lækker buffet, og sækkepibemusik og mavedans sørger for underholdningen.

– Vi har jo kun det sjov, vi selv laver, fortæller Winni, der morer sig lige så meget som alle de andre hatte-damer, og til tonerne af ”Du burde købe dig en tyroler-hat” afslører Winni, at hun nok kan takke sin mormor for sin store hatteglæde.

– Jeg var sammen med min mormor hver dag, og hun gik altid med hat. Jeg beundrede hende meget og kan nu se, at min hattevane smitter af på mit eget barnebarn, så historien gentager sig. Er det ikke skønt?