Opskrifter

Fastekringler

Fredag, 13. februar 2015af Kristina Marckmann, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Fastelavn: De flotte fastekringler er gammeldags bagværk til fastelavn. Fastekringlerne bliver først kogt og dernæst bagt

Opskrift på fastekringler

(16 stk.)

20 g gær
3 dl mælk
100 g smør
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
1 tsk. kardemomme
Cirka 500 g hvedemel

Sådan bager du fastekringler

Lun mælken til ca. 35º, smuldr gæren og udrør den i mælken.
Smelt smørret og tilsæt det sammen med de øvrige ingredienser.

Ælt dejen, til den er blank og smidig. Dæk den med et klæde og lad den hæve et lunt sted i cirka 45 min., til den når dobbelt størrelse.

Slå dejen ned, ælt den let igennem og tril den i tynde stænger,
der formes til kringler. Kom kringlerne én ad gangen i en gryde
med spilkogende vand. Så snart kringlerne kommer op til overfladen, tages de op med en hulske og sættes på en smurt bageplade.

Denne kogning gør det ud for efterhævning. Pensl kringlerne med sammenpisket æg og bag dem ved 250° i ca. 15 min.



Bag sjove
kattekager til
fastelavn

Bag strutter
til fastelavn

Bag festlige
fastelavnsboller

Blomst-
kostume

Dinosaurus-
kostume