Opskrifter

Fuldkornstærte

Torsdag, 27. september 2012af Redaktion
Skøn tærte med broccoli og grøn salat fra Familie Journals Slankeklub

(4 pers.)

100 g hvedemel
100 g havremel
1 tsk. bagepulver
5 spsk. koldpresset rapsolie
2 spsk. vand
1 tsk. salt
1 dl yoghurt/A38

Fyld
2 løg
1 fed hvidløg
1 spsk. olie
Ca. 250 g broccoli
150 g spidskål
3 æg
4 spsk. hytteost, 3%
2 dl letmælk
Salt og peber

Salat
1 romaine salathoved
1 bdt. brøndkarse
1 skalotteløg
1 spsk. æblecidereddike
1 tsk. koldpresset rapsolie

Bland mel og bagepulver, rør rapsolie, vand, salt og yoghurt i og ælt dejen sammen. Beklæd en tærteform med dejen. Prik dejen med en gaffel og bag den 15 min. ved 160°. Lad den køle af.
Pil og snit løgene, steg dem i lidt olie ved lav varme, til de er glasklare. Skær broccolien i små buketter.
Skær spidskålen i tynde strimler og vend de sauterede løg, broccoli og spidskål sammen. Pisk æg, hytteost og mælk sammen og krydr med salt og peber. Læg grønsagerne i den forbagte tærtebund og hæld æggemassen over. Bag tærten ved 160° i 25 min.
Skyl salat og brøndkarse, dryp det godt af. Skær salaten i strimler. Pil og hak skalotteløget fint, vend det sammen med salat og brøndkarse. Pisk eddike og rapsolie sammen, krydr med salt og peber og vend det i salaten.

Slankeopskrift: Familie Journals Slankeklub

FAMILIE JOURNALS SLANKEKLUB

Med Familie Journals Slankeklub kan du tabe op til 1 kilo om ugen.
Du bliver vejledt af din personlige diætist, og du får mulighed for at få vejledning i motion af din egen personlige træner.
Meld dig ind i Familie Journals Slankeklub her.

Energi-information pr. portion
Energi 1401 kJ/335 kcal

Protein: 15 g
Kulhydrater: 39 g
Fedt: 11 g
Kostfibre: 3 g

Find flere slankeopskrifter i Familie Journals Slankeklub

Prøv de andre lækre madopskrifter:
Tærte med kalkun
Kartoffelsalat
Familiefad

Prøv også...
Istærte med frugt

Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop