Opskrifter

Appelsintærte

Lørdag, 3. december 2011af Redaktion
Tærte med en dejlig frisk smag

(8-10 pers.)
25 min. + 1½ time i ovnen

Dej
250 g hvedemel
1 spsk. flormelis
100 g smør
1 æggeblomme
1 spsk. citronsaft

Fyld
250 g sukker
3-4 æg
2½ dl piskefløde
2½ dl appelsinsaft
1 spsk. stødt kardemomme

Top
175 g sukker
2 usprøjtede appelsiner i tynde skiver og halverede

Tilbehør
Cremefraiche

TIP

Man kan også bruge mandariner, hvor skiverne så ikke behøver at blive halverede.

Saml mel, sukker og smør på foodprocesser og tilsæt æggeblomme og saft til at få dejen glat. Lad den hvile koldt i 30 min., rul den ud og forbag den i smurt tærteform med en kant af alufolie, så den ikke glider ned. Forbages ved 200° i 10 min. Pisk alle ingredienser til fyldet sammen og kom det i den forbagte tærte. Bag videre ved 200° i 35 min. Glasér appelsinskiverne i sukkeret, til sukkeret er helt lysebrunt, og afkøl dem. Anret dem på den afkølede tærte. Servér med cremefraiche

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

STØB FINE HJERTER

Smarte hjerteforme til chokolade og lign. Chokoladen, isen etc. hænger ikke ved, men falder nemt ud. Formen koster 79 kr. og kan købes i shoppen...

Find flere opskrifter her...
Engelsk julekage
Appelsin-rosmarinkager
Abrikostærte

Find masser af hjemmebag og julekonfekt her...








Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop