Det skal du bruge til jordbærspiraler:
50 g gær
1 dl mælk
1 spsk. sukker
½ tsk. salt
1 æg
100 g smør
300 g mel
1 dl jordbærmarmelade
50 g marcipan
100 g flormelis
1 spsk. jordbærsaft
Rød frugtfarve
1 spsk. frysetørrede jordbær
Sådan laver du jordbærspiraler
Rør gæren ud i mælken og tilsæt sukker, salt og æg.
Smuldr smørret i melet, rør mælkeblandingen i og ælt dejen godt igennem.
Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i 45 min.
Rul dejen ud i 3 mm’s tykkelse og fordel marmelade og revet marcipan over dejen.
Rul dejen sammen og skær den ud i 3 cm tykke skiver.
Sæt stykkerne i hver sin muffinsform og lad dem efterhæve i 20 min. Bag spiralerne i ovnen ved 200° i 15 min. og lad dem svale lidt.
Rør flormelis, jordbærsaft og frugtfarve sammen til en glat glasur, pynt kagerne med den og servér dem drysset med frysetørrede jordbær.