1 kage = 10 stykker
Det skal du bruge til lagkage med abrikospuré og mokkaskum:
Lagkagebunde:
50 g smør
3 æg
100 g sukker
100 g mel
75 g mandelmel
½ tsk. bagpulver
Abrikospuré:
200 g abrikoser
50 g sukker
Mokkaskum:
1 spsk. neskaffe
2½ dl piskefløde
2 spsk. flormelis
Pynt:
1 spsk. neskaffe
75 g flormelis
1 tsk. æggehvide
Evt. lidt kold kaffe
25 g mørk chokolade
Tip
I stedet for abrikospuré kan du bruge abrikosmarmelade
Prøv også: Nougat- lagkage med makronbund
Sådan gør du
Lagkagebunde:
Smelt smørret.
Pisk æg og sukker hvidt og skummende.
Bland mel, mandelmel og bagepulver og vend det med æggeskummet og det smeltede smør.
Kom dejen i en springform (22-24 cm) og bag kagen i 25-30 min. ved 180°.
Den er færdig, når den føles elastisk i midten.
Lad kagen køle af.
Løsn kanten, fjern ringen og løsn bunden.
Abrikospuré:
Kom abrikoser og sukker i en gryde, dæk det med vand og kog blandingen i ca. 45 min. under låg, til abrikoserne er helt møre.
Blend abrikoserne til en fin puré og lad den køle af.
Mokkaskum:
Stød kaffen i en morter eller pulverisér den med den flade side af en kniv på et skærebræt.
Pisk fløden til skum med kaffepulveret og flormelissen.
Lagkage:
Skær kagen i 3 bunde med en skarp brødkniv.
Læg den nederste bund på et kagefad.
Smør halvdelen af abrikospuréen på og fordel halvdelen af mokkaskummet herover.
Læg en bund ovenpå og smør også den med abrikospuré og mokkaskum.
Læg den sidste bund på toppen.
Pynt:
Stød eller pulverisér neskaffen på samme måde som til mokkaskummet.
Rør kaffepulveret til en glasur med flormelis og æggehvide.
Spæd evt. med et par dråber kold kaffe, hvis der mangler væske.
Smelt chokoladen.
Smør glasuren på toppen af kagen.
Sæt små dråber smeltet chokolade rundt i glasuren og træk en tandstikker gennem chokoladen, så der dannes små, mørkebrune hjerter i kaffeglasuren.
Lad kagen sætte sig i en times tid i køleskabet inden servering.
Prøv også: Lakrids-kyskager og 8 andre lækre marengs
1 kage = 10 stykker