Opskrifter

Whoopie pies med hindbærcreme

Onsdag, 18. juli 2012af Redaktion
Kagerne her stammer fra USA, hvor de religiøse Amish-koner traditionelt bagte dem af en rest kagedej, som et simpelt mellemmåltid til manden, når han var i marken

Ingredienser til whoopie pies

(25 stk.)

125 g smør
150 g hvid chokolade
225 g sukker
3 æg
1 tsk. vaniljesukker
400 g hvedemel
½ tsk. bagepulver

Creme
3 spsk. hindbærmarmelade
120 g blødt smør
300 g flormelis
Frysetørret hindbær eller flormelis

Vi elsker muffins!

Er du vild muffins og cupcakes, så kig med her, hvor vi giver dig nogle af de bedste opskrifter fra Familie Journal.
Se vores muffins her

Fremgangsmåde til whoopie pies

Smelt smørret, kom den hakkede chokolade i og rør, til chokoladen er helt smeltet. Pisk sukker, æg og vaniljesukker til en luftig æggesnaps. Sigt mel og bagepulver i æggesnapsen og rør dejen sammen med chokoladesmørret. Sæt dejen som små kugler på størrelse med valnødder på en smurt bageplade. Tryk kagerne let flade, bag dem ved 180° i 12 min. og lad dem køle af på en bagerist. Purér jordbærmarmeladen gennem en sigte og rør den med smør og flormelis til et ensartet fyld. Læg kagerne sammen to og to med jordbærfyldet, drys med frysetørret hindbær eller flormelis og server.

Tip: Holdbarhed op til 5 dage på køl og 2 måneder på frost.

Bageopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Rabarber i bedstefarsskæg
Sprøde havrekage med hyldeblomstfløde og jordbær
Mormors smørboller




Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop