Opskrifter

Råsyltede dildagurker

Søndag, 1. september 2013af Redaktion
Hjemmelavede syltede agurker smager bare fantastisk

Ingredienser til råsyltede dildagurker

4 salatagurker
2 chili
2 spsk. tørrede dildspidser
5 dl lager eddike
500 g sukker
100 g groft salt

Fremgangsmåde til råsyltede dildagurker

Vask agurker og chili, skær agurkerne i 3 mm tykke skiver og prik chilierne med en kødnål. Skyl et stort eller to mindre henkogningsglas med konserveringsmiddel. Kom agurkeskiverne, dild og chili i glasset og hæld sukker, salt og eddike over. Luk glasset godt til og stil det på køl. Efter 14 dage er agurkerne klar til spisning og kan holde sig på køl i flere måneder.


Om råsyltning

Råsyltning med eddikelage er ligesom råsyltning med sukker en simpel metode til konservering uden varmebehandling. Igen gælder det, at grønsagerne skal være af høj kvalitet og rengøres godt inden syltning. De rå grønsager lægges i et omhyggelig rengjort glas, hvortil der tilsættes eddike, sukker og krydderier. Glassene lukkes helt til og trækker på køl, til sukker og salt er helt opløst.


Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Asier og sennepspickles
Råsyltede kirsebær


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop