Opskrifter

Benløse fugle

Fredag, 29. oktober 2010af Redaktion
Klassisk middag til 4

(4 pers.)
20 min. + ½ time i gryden

600 g kalveinderlår el. klump skåret i tynde skiver
50 g røget spæk eller bacon
2 finthakkede skalotteløg
1½ tsk. groft salt, Peber
1 spsk. smør
2½ dl vand
1 bdt. persille

Tilbehør
Kartofler, agurkesalat, grøn salat med mormordressing (fløde/citron)

Bank kødet helt fladt og læg bacon eller spæk på begge sider af kødet. Bland hakket løg med lidt salt og peber og fyld det på midten af hvert stykke. Rul stykkerne sammen og luk med kødnåde. Varm smørret i en gryde og brun kødrullerne i smørret. Kom vand ved og lad det braisere under låg i ½ time. Tag kødet op og kog skyen ind, smag til med hakket persille, salt og peber og jævn evt. en anelse. Server med kogte kartofler og salat med mormordressing og agurkesalat.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...
Små kalveruller med ricotta og peber
Gammeldags oksesteg
Braiseret svinebryst med rodfrugter