Opskrifter

Braiseret nakkekam med kanel, chili og fennikelfrø

Mandag, 6. december 2010af Redaktion
Med masser af krydderier, der knytter sig til julens måltider

(4 pers.)

800 g nakkekam uden svær
Salt og peber
1 spsk. fennikelfrø
4 enebær
1 spsk. olivenolie
2 dl hvidvin
2 stænger kanel
½ rød chili, hakket fint
2 løg i kvarte
300 g blade af salat, spinat og hvad du kan få
1 dl yoghurt
2 spsk. fløde
300 g dadeltomater
Kørvel eller persille
Høvlet parmesan

Gnid nakkekammen med salt, peber, fennikelfrø og knust enebær. Hæld olie over og brun den i ovnen ved 250° i 10 min. Tag den ud og skru ned. Hæld vin over og kom løg i kvarte, hakket chili og kanelstænger i. Stil i ovnen dækket med alufolie i 1 time ved 160°. Tjek om den er gennemstegt og skær så i skiver og server med salaterne vendt i fløden rørt i yoghurten og drys med krydderurter og tomater og top med høvlet parmesan.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find en masse klassiske juleretter her...

Find flere retter her...
Safrankylling med kardemommeblommer
Stegt svinekam ved lav temperatur og sesamkartofler
Krydrede æbler med mascarponecreme



Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop