Opskrifter

Cordon bleu

Fredag, 9. august 2013af Redaktion
Cordon bleu er en skøn klassiker på middagsbordet. Få opskriften her

Cordon bleu er en dejlig ret, som bliver serveret alt for sjældent! Server Cordon bleu sammen med nye kartofler og lækre, hjemmelavede persilleagurker - det skal nok vække glæde ved middagsbordet.

Ingredienser til cordon bleu

4 snitsler, ca. 1½ cm tykke
4 skiver kogt, røget skinke
4 skiver mellemlagret ost
Salt og peber
1 æg
1 dl rasp
Smør/olie til stegning

Fremgangsmåde til cordon bleu

Skær hver schnitzel så meget igennem på langs, at den hænger sammen i den ene side. Læg en skive skinke og en skive ost ind i hver schnitzel og hold dem sammen med kødnåle. Krydr med salt og peber. Pisk ægget let sammen. Vend snitslerne i æg og rasp, og lad dem hvile 2-3 min., inden de lægges på en pande med varmt fedtstof. Steg kødet 4-5 min. på hver side, til osten er smeltet. Spis cordon bleu med kogte kartofler, bønner eller agurkesalat.

Ingredienser til persilleagurker

(4 pers.)

2 faste agurker
1½ dl madlavningsfløde
1 bdt. persille
Salt og peber
Citronsaft

Fremgangsmåde til persilleagurker

Skær agurkerne i 4-5 cm lange stykker og skær dem igennem på den lange led. Fjern kernerne. Kog fløden
op i en gryde og tilsæt agurkestykkerne. Kog dem op og kog lidt ind, til fløden tykner. Hak persillen. Smag dressingen til med salt, peber og citronsaft og tilsæt persillen.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

Find flere opskrifter her...
Wienerschnitzel med "dreng"
Sommerkoteletter i fad

Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop