Opskrifter

Farsbrød som på Sicilien

Tirsdag, 8. september 2009af Redaktion
Middag, som falder i hele familiens smag

(4-6 pers.)
35 min. +1½ time i ovnen

120 g mozzarellaost
60 g spegepølse
2 hårdkogte æg
800 g hakket kalvekød
140 g afskorpet brød
70 g revet parmesanost
1 dl friskhakket persille
1-2 æg til farsen

Tilbehør
Ca. 300 g af hver af løg, gulerod og selleri
3 fed hvidløg
Olivenolie
Salt og peber
2 dåser flåede hakkede tomater
1 glas rødvin
Lidt suppe el. vand
Salat til servering


Rør det hakkede kød med æg, persille, parmesanost og smuldret brødkrumme. Læg halvdelen i et smurt, ovnfast fad, læg grofthakkede stykker af ost, pølse og æg i midten og luk med resten af farsen. Pensl med olie. Skræl og hak løg, gulerod, selleri og hvidløg og læg det langs kanten af farsen. Dryp med olivenolie, salt og peber og stil i en 200° varm ovn i ½ time. Hæld så tomater og vin over - mest over grønsagerne, og stil i ovnen ved 170° i ca. 1 time. Server med salat.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Prøv også...
Peberfrugt farceret lammebov med courgettesalat
Nøddepostej med grøntsager