Ingredienser til gammeldags hønsesalat
(5-6 pers.)
1 kylling
Kogelage
Vand
1 løg
1½ tsk. salt
1 laurbærblad
8 peberkorn
Fyld
2 dl kyllingesuppe
250 g champignon
1 dl cremefraiche
100 g mayonnaise
1 tsk. dijonsennep
1 spsk. kapers
Tabasco
Worcestersauce
Citronsaft
Salt og peber
Pynt
4-5 skiver bacon
Purløg
Fremgangsmåde til gammeldags hønsesalat
Skær kyllingen i fire. Læg dem i en gryde og hæld vand ved, så det lige dækker. Tilsæt løg, salt og krydderier. Kog kyllingen ca. 40 min., til den er mør. Pil kødet fra ben og skind. Rens champignonerne og skær dem i skiver. Lad dem simre 10 min. i kyllingesuppen og derefter dryppe af i en sigte.
Rør cremefraiche, mayonnaise og dijonsennep sammen. Tilsæt kapers og krydr saucen med tabasco, worcestersauce, citron, salt og peber. Vend kyllingekød og champignon i saucen. Skær baconen i tern og rist dem på panden. Pynt salaten med bacon og purløg.
Ingredienser til hjemmerørt mayonnaise
2 pasteuriserede æggeblommer
1-2 tsk. sennep
Ca. 4 dl vindruekerneolie
2 tsk. vineddike
Citronsaft efter smag
Salt, peber
Fremgangsmåde til hjemmerørt mayonnaise
Kom æggeblommer, sennep, vineddike, ½ tsk. salt og peber i en skål. Pisk det grundigt sammen og tilsæt olie lidt efter lidt, mens der piskes konstant. Når mayonnaisen begynder at samle sig, kan olien hældes i lidt hurtigere. Smag mayonnaisen til med citronsaft, salt og peber.
Tip: Æg og olie skal have nogenlunde samme temperatur, ellers kan mayonnaisen skille.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Find flere opskrifter her...
Andepostej
Gravet oksemørbrad med blomkålssalat
Flere opskrifter på skønne juleklassikere
Juleklassikere


Juleand med tilbehør
Anden skal være sprød, rødkålen skal der være bid i og saucen, der samler det hele, skal smage af noget. Her får du opskrifter og tip til det hele.


Stegt svinekam med tilbehør
Flæskestegen skal være sprød og tilbehøret lækkert.
Se opskrifter her.






Hel and til julemiddagen?
And med timian i sky, brombær og blodappelsiner. Se opskriften her.




Flæskesteg med æbler og svesker
Til alle, der vil have en traditionel julemiddag. Se opskriften her.


Byg dit eget peberkagehus
Nisserne bor i det hyggelige peberkagehus med farvede bolsje-vinduer og tagdækning af harlekinsknapper. Det tager lidt tid at lave peberkagehuset, men det er en rigtig familieaktivitet. Pas godt på små fingre, når der arbejdes med varm karamel. Se opskriften her.




Himmelske honningkager
Theresa blev kendt med DR2s tv-serie "Bonderøven" - her giver hun sit bud på lækre honningkager. Se opskriften her.


3 slags sild til julefrokosten
Karrysild, røde sild og hvide sild med urter. Se opskriften her.

