Opskrifter

Karbonader med stuvning

Torsdag, 13. februar 2014af Redaktion
Nem klassiker

Ingredienser til karbonader med stuvning

(3 pers.)

500 g hakket kalv og flæsk
1 æg
1 dl rasp
Salt og peber
3 gulerødder
150 g persillerod
7 dl mælk
3 spsk. mel
½ dl vand
1 usprøjtet citron
½ tsk. peber
1 spsk. smør til stegning
200 g edamame­bønner

Tilbehør
Kartofler og persille

Fremgangsmåde til karbonader med stuvning

Form kødet til 3 karbonader og panér dem i sammenpisket æg og herefter i rasp blandet med salt og peber. Skræl rodfrugterne og skær dem i tern på 1 x 1 cm. Kog rodfrugterne op med mælken og lad dem koge ved svag varme under låg i 15 min. Steg karbonaderne i smørret ved middelhøj varme 5 min. på hver side, til de er gennemstegte. Ryst mel og vand sammen til en jævning og rør den i den kogende mælk. Kog stuvningen igennem, tilsæt edamamebønner og revet citronskal og smag stuvningen til med peber. Servér med persilledryssede kartofler.

Madopskrift: Kristina Marckmann

Find flere opskrifter her...
Stegt medister med varme sennepskartofler
Saltbagt ørred med grønt og gult

Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop