Opskrifter

Laks i rundkørsel

Onsdag, 3. oktober 2012af Redaktion
En skøn Lavkarbo-ret med laks i baconsvøb og æble-peberrodscreme

(4 portioner)

500 g laksefilet
Salt og peber
8 skiver bacon


Æble- og peberrodscreme
1 æble
1½ dl cremefraiche
½ dl mayonnaise
2 spsk. revet, frisk peberrod
2 spsk. hakket purløg
½ tsk. gurkemeje
Salt og peber

Tilbehør
150 g sukkerærter

Tænd ovnen på 200°. Steg baconskiverne i nogle minutter på hver side, så de får en fin stegeskorpe.
Skær laksefileten i otte stykker. Rul hvert laksestykke sammen - start med den tyndeste del af laksen. Drys med salt og peber. Rul en baconskive rundt om lakserullerne og fæstn med en tandstikker. Giv rullerne ca. 15 min. i ovnen.
Lav en creme af æble, skåret i små tern, cremefraiche, mayonnaise, peberrod, purløg og gurkemeje og bland det godt. Smag til med salt og peber.
Fordel sukkerærterne på fire tallerkner og placer lakserullerne på sukkerærterne.

Lavkarbo-opskrift: Ulrika Davidsson



De fede fisk
Vælg gerne de fede fisk som laks, makrel, sardiner og sild. Alle fisk er gode at have på menuen, for her får du samtidig de næringsrige omega 3-fedtsyrer. Du kan både bruge fersk og frossen fisk - og supplere med konserves.

GLÆD DIG TIL EN SLANKE-SUCCES

Hvis du skærer voldsomt ned på kulhydraterne i din kost, får du både et stabilt blodsukker og en stabil vægt, ja, du kan endda "risikere" at tabe dig.
Nordmændene kalder den slankestrategi for "Lav-karbo" (karbo = kulhydrater). Vi har adopteret ordet fra dem og serverer i de kommende uger masser af lækre lavkarbo-retter - både i bladet og på familiejournal.dk

Flere Lavkarbo-opskrifter
Laks i osteskjul
Æggende laks
Svinegodt med smør




Find masser af slankeopskrifter i Familie Journals Slankeklub

Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop