Opskrifter

Laksesuppe med chili og ingefær

Mandag, 5. marts 2012af Redaktion
Forkæl dine gæster med en skøn laksesuppe

(4 pers.)

500 g fersk laks
1 buket broccoli
200 g cherrytomater
1 løg
1 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
1 rød chili
3 cm frisk ingefær
¾ l fiskebouillon
¼ tsk. stødt fennikel
2 dl fløde
Salt og peber

Tilbehør
Brød

Del broccolien i små buketter og hak stilken. Skær skindet af laksen og skær den i tern. Hak tomater, løg og hvidløg, svits det i olie i en gryde, til tomaterne er helt møre. Flæk chilien, fjern kernerne og skær den i tynde skiver. Skræl ingefæren og skær den i ganske små tern. Kom det i gryden sammen med bouillon, fennikel og broccolistilke. Lad det småkoge 10-15 min. under låg. Hæld fløden i og smag til med salt og peber. Så langt kan du forberede suppen. Læg laks og broccolibuketter i suppen og lad det småkoge ca. 5 min. under låg, til laksen lige netop er mør.
Server med godt brød.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Byd på lækker laks...


Gravet laksetatar


Krydderbagte lakse-
sommerfugle


Skindstegt laks med
hollandaise


Mandelstegt laks
med citronsauce











Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop