Opskrifter

Lever med "frugtige" grønne bønner

Søndag, 19. april 2009af Redaktion
Opskriften er til én person...

(1 pers.)

200 g kalvelever i skiver
1 ds. hele, flåede tomater
En rest kogte, løse ris
150 g grønne bønner - evt. frosne
1 nektarin
1 citron
Lidt soja
1 bøtte flødeost el. 18% cremefraiche
Purløg og lidt persille
Salt og peber

Kalveleveren marineres i citronsaft. Bønnerne nippes om nødvendigt og blancheres. Nektarinerne skæres i både. Risene røres med flødeost el. cremefraiche og smages til med hakket purløg, salt, peber og citronsaft. Sauter bønnerne i smør og vend nektarinbådene i. Tilsæt en lille smule soja til sidst (omkring 1 spsk.) Tag bønnerne af varmen.
Gril leveren på en varm grillpande, den bør ikke gennemsteges. Krydres med salt og peber fra kværn. Rist 1 flået tomat på den samme pande og kog efterfølgende panden af med tomatsaften fra dåsen og lidt grofthakket persille.
Anret leveren oven på de grønne bønner med nektariner. Læg den grillede tomat oven på leveren. Risblandingen formes til "æg" med en ske og lægges på tallerknen.


Madopskrift: Karsten Kroman

Prøv også...
Rispilaf med kalvekød
Kalvehaler i hvidvin
Kalvesnitsler med østershatte
Kalvelever