Ingredienser til madpandekager med porre og skinke
(8 stk.)
Pandekager:
2 æg
100 g boghvedemel
100 g hvedemel
½ tsk. salt
Ca. 3 dl mælk
2-3 spsk. olie el. smør
Porre-skinkefyld:
2 porrer
4 dl madlavningsfløde 18%
200 g kogt skinke el. hamburgerryg
Salt og peber
1 bdt. persille
Alternativ til madpandekager med porre og skinke: Porretærte
Fremgangsmåde
Pandekager: Pisk æggene sammen med de to slags mel og salt. Spæd med mælken under piskning til en tynd dej. Lad dejen trække 15 min. Bag tynde pandekager af dejen i lidt olie eller smør på en mellemstor
pande. Hold dem varme på en tallerken med stanniol over, evt. i ovnen ved 100°.
Porre-skinkefyld: Skær porrerne i skiver og kom dem i en gryde med ½ dl vand. Kog dem i et par min., til porrerne er næsten møre. Tilsæt fløde. Skær skinke eller hamburgerryg i tern og vend i saucen. Kog op og smag til med salt og peber. Vend hakket persille i saucen lige inden servering. Servér de lune pandekager med fyld.
Tip: I stedet for boghvedemel kan man bruge grahamsmel.