Opskrifter

Oksemignon med rodfrugter og romersk pebersauce

Onsdag, 18. januar 2012af Redaktion
Rigtig lækker middag med masser af sunde og gode rodfrugter

4 portioner
(1900 kJ/460 kcal per portion)

750 g oksemignon eller roastbeef af tykstegsfilet
Becel flydende
Salt og peber
2 røde peberfrugter
1 finthakket skalotteløg
1 dl tør hvidvin
1½ dl. hønsebouillon
2 dl Cremefine til Madlavning 7%
2 spsk. hvid balsamico
1 kg blandede rodfrugter, f.eks. gulerod, persillerod, rødbede og pastinak
1 helt hvidløg
2 rosmarinkviste

Saucen: Halver og rens peberfrugterne og tryk dem flade.
Grill peberfrugterne i ovnen med skindsiden opad til skindet er mørkt og bobler op.
Læg dem til afkøling og træk skindet af.
Sauter skalotteløgstykkerne i Becel, til de er klare, tilsæt hvidvin og kog ind til det halve.
Kom peberfrugt og bouillon ved og lad det koge i 10 minutter, til peberfrugterne er godt møre.
Blend saucen med Cremefine og lad den koge godt igennem.
Smag til med balsamico, salt og peber.

Rodfrugterne: Gør rodfrugterne i stand, skær dem i grove stykker og pil hvidløgene
Læg rodfrugter og hele hvidløg i en bradepande.
Læg rosmarinkviste ved, krydr med salt og peber og dryp lidt Becel over.
Bag rodfrugterne i ovnen ved 200 grader i ca. 45 min.

Oksemignon: Brun kødet i Becel og krydder med salt og peber.
Steg kødet i ovnen ved 200 grader i ca. 25 min.
Brug et stegetermometer. Stegen er rosa ved ca. 60 grader.
Lad kødet hvile i 10 min., inden du skærer det i skiver.

Server med pebersauce og bagte rodfrugter.
Tip: Server saucen i et lille glas. Det gør det visuelle udtryk endnu mere delikat.

Madopskrift: Milda Cremefine


Find flere opskrifter her...
Fiskesuppe med karry
Cremet aspargessuppe med kylling
Panna Cotta med marinerede bær



Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop