Spiselige blomster

Fredag, 14. juli 2017 Fredag, 14. juli 2017 - 8:00 - af: Dorthe Liljensø, Foto: All Over Press Fredag, 14. juli 2017 - 8:00 - af: Dorthe Liljensø, Foto: All Over Press
Salaten, bagværket eller desserten bliver hurtigt farvestrålende og indbydende, hvis man supplerer med spiselige blomster. Læs her, hvilke du kan anvende i dine middagsretter og desserter.

Spiselige blomster

Blomster i maden ser fantastisk godt ud, og er samtidig rige på vitaminer, mineraler og antioxidanter, og endelig giver mange af vores blomster maden et særligt pift, når både smag og duft sidder lige i øjet.

Blomster i gryderetten og dressingen

Mange har sikkert prøvet at lave saft af hyldeblomster eller dyppe hyldeblomstskærmene i beignetdej og stege dem – ligesom squashblomster.

Men har du prøvet at bruge lakridstagetes, Tagetes lucida, der smager hen ad estragon, i en stærk gryderet eller brugt citrontagetes i for eksempel dressinger og marinader? Eller har du piftet salaten op med kornblomster, der smager lidt af kryddernellike?

Prøv denne dessert med timian is og spiselige blomster

Blomster på kagen eller i bagværk

Både hornvioler og stedmoderblomster er rigtig fine både i salatskålen og som pynt på kager og desserter. Du kan også lave te og snaps af dem eller kandisere dem. Se f.eks. i galleriet hvordan du kandiserer violer.

Blandt andre almen kendte spiselige blomster er morgenfrue, hvis blomsterblade kan bruges på kager og i salater eller til at farve brøddej eller kryddersmørret. De kulørte blomster smager dog ikke af særlig meget. Du kan også tørre dem og gemme dem som pynt til efterårets kager.

Også blomsterkarse er en velkendt spiselig blomst, hvor både blomster og blade egner sig godt i salatskålen med den umiskendelige smag af karse. Den kan også bruges i bagværk – for eksempel det italienske madbrød focaccia, som du også kan se en opskrift på i galleriet.

Læs også: Spis planter fra haven

Undgå sprøjtede blomster

Det siger sig selv, at det er vigtigt, at blomsterne er usprøjtede, når du skal bruge dem i maden. Så spis ikke blomster fra blomsterhandleren eller supermarkedet, da de kan være sprøjtede.

Det er heller ikke anbefalelsesværdigt at plukke blomster i grøftekanten på grund af bilernes udstødning og eventuelle sprøjtegifte.

Så det bedste er naturligvis selv at dyrke dine spiselige blomster. Og mange af dem er ovenikøbet velegnede i altankasser og i krukker, så man behøver ikke en have for at være selvforsynende med spiselige blomster.

En anden grund til at dyrke blomsterne selv er, at du så er hundrede procent sikker på, at de er spiselige. For der findes også endog meget giftige blomster, som vi med fryd dyrker i haverne.

Klik igennem galleriet herunder og se hvilke spiselige blomster du kan anvende i din madlavning.

Spiselige blomster