Livshistorier
Lonnie fik tolv blodpropper
Tolv blodpropper fik ikke Lonnie ned med nakken. I dag kan hun rose sig af bronzemedalje til Nordiske Mesterskaber i dressur.
Af
af Mary steengaard, foto: Niels S. Andersen
Lonnie havde fuld fart pÄ livet. Flyttede hjemmefra som 16-Ärig og havde travlt pÄ NÊstved Gymnasium, mens hun samtidig efter skoletid futtede af sted pÄ sin scooter for at passe jobbet i Fakta.
FÞrst klokken ti hver aften var pligterne slut, og hun kunne lÊgge hovedet pÄ puden og sove, mens hun drÞmte om en masse planer for fremtiden.
- Jeg havde krudt i en vis legemsdel og fÞlte virkelig, at verden lÄ for mine fÞdder. Jeg havde en stor vennekreds, jeg lÞb pÄ vÊggene, og alt kunne lade sig gÞre, fortÊller den 31-Ärige fÞrtidspensionist.
- SÄ snart jeg havde studentereksamen i hus, skulle jeg have mig en uddannelse, og jeg skulle i hvert fald tjene mange penge. Jeg fÞlte, at jeg kunne vÊlge og vrage, og jeg var meget optaget af at tÊnke pÄ mig selv og min egen fremtid.
Se videoen med Lonnie her og lĂŠs videre under filmen:
De fĂžrste tegn
Men de fÞrste tegn pÄ, at Lonnies fremtid skulle blive en helt anden, end hun havde forestillet sig, dukkede op en sommerdag, hvor hun som 19-Ärig sammen med sin davÊrende kÊreste var pÄ besÞg hos sine svigerforÊldre.
- Jeg fik det pludselig mÊrkeligt. Sad og savlede, kunne hverken tale eller gÄ, men kun sidde og hÊnge underligt ned mod venstre. Alle gik lidt i panik, og jeg blev selvfÞlgelig kÞrt pÄ hospitalet.
Men her mente lÊgerne bare, at jeg nok ikke havde drukket vand nok, og da jeg med hÞjre hÄnd frustreret tog min fuldstÊndigt slappe venstre arm og svingede den hÄrdt ned i en hÄndvask for at vise dem, at der var noget galt, mente de bare, at armen sov.
Lonnie blev sendt hjem og havde i sit travle ungdomsliv ikke tid til at tage sig af den mĂŠrkelige "dĂžde" fĂžlelse i venstre side af kroppen.
Lugten af brĂŠndt hud
- Men en dag, hvor jeg skulle lave noget i ovnen, mÊrkede jeg en ubehagelig lugt og opdagede, at jeg havde brÊndt hele min underarm pÄ grillen uden overhovedet at kunne mÊrke det. SÄ gik jeg altsÄ til lÊgen igen, og han henviste mig til en neurolog.
LĂŠgen tog ikke symptomerne sĂŠrlig alvorligt, og Lonnie blev endnu engang sendt hjem uden forklaring.
- Jeg tÊnkte bare, at alle havde vel lidt at slÄs med, sÄ hvorfor ikke ogsÄ mig? PÄ det tidspunkt i 2004 mÞdte jeg ogsÄ min nuvÊrende mand, Mikkel, og vi kÞbte et lille hus sammen lidt uden for NÊstved.
SÄ alt var sÄdan set fint lige indtil den 23. februar 2005, hvor det gik helt galt. Jeg tiltede ned af kontorstolen pÄ mit job, kunne slet ikke se noget til venstre, det hele hang, og jeg kunne slet ikke gÞre mig forstÄelig.
Blodpropper i massevis
Endnu engang rÞg Lonnie pÄ sygehuset, og denne gang gik alting meget stÊrkt.
- Jeg blev transporteret til Rigshospitalet, hvor jeg blev scannet, og overlĂŠgen spurgte mig, om nogen i familien havde blodpropper, for det var det, der skete for mig.
PopulÊre artikler pÄ familiejournal.dk
Opskrift pÄ skÞnne marcipanruder med jordbÊrmoussePia strikker brystproteser til brystopererede kvinderSÞd sommerkjole med hÊklet bÊrestykke og blondekant- Siden dengang har jeg haft utallige blodpropper, og derfor er jeg i dag fÞrtidspensionist. Men hver gang jeg ser noget, jeg synes, jeg vil kunne - sortere pÄ et bÄnd for eksempel - sÄ siger jeg: Det dér kan jeg da! Hvorfor mÄ jeg ikke det? SÄ er det, Mikkel minder mig om virkeligheden.
LÊs ogsÄ om Else Marie, som har overlevet to blodpropper
Den stĂžrste hjĂŠlp
Men det vĂŠsen, der hjĂŠlper Lonnie allermest, havde hun aldrig forestillet sig i sit liv.
- Det er min hest, Catwalk. Jeg havde aldrig redet, fÞr jeg begyndte at fÄ alle blodpropperne, og da en veninde sagde til mig, at ridning var sÄ godt for balancen, som det jo netop kniber lidt for mig med, bad jeg hende sÊtte mig op pÄ en hest.
Det blev en skelsĂŠttende begivenhed for Lonnie.
- Det var fantastisk. Pludselig kunne jeg nogle helt andre ting, end nÄr jeg stod pÄ jorden, og jeg besluttede nÊrmest pÄ stedet, at jeg mÄtte have min egen hest.
Bronzemedalje
Den rÞde, 16-Ärige trakhener-hest, Catwalk, holdt sit indtog i Lonnies tilvÊrelse, og det er faktisk gÄet sÄ godt, at Lonnie i Är kan pryde sig med en bronzemedalje i Nordiske Mesterskaber.
- Jamen, det er helt vildt. Da jeg stod pÄ podiet, og Dannebrog gik til vejrs, trillede tÄrerne. Tankerne fór gennem hovedet. Jeg tÊnkte pÄ, at det var godt, jeg ikke havde opgivet og pÄ alle de andre, der er ramt og desvÊrre ikke formÄr at tage skÊbnen i egen hÄnd.
Psst! Kunne du tÊnke dig at fÄ fingrene i Familie Journals hÊfter med lÊkre Lavkarbo-opskrifter? KÞb dem som PDF i Familie Journals shop!
Kun 20,- per stk.
Bliv medlem af Familie Journal+
Du skal vÊre medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrÊnset adgang til alt indhold.