Naturtræning for mænd med gigt: Fællesskabet er det vigtigste

Solen skinner, fuglene synger, og bålet knitrer, da vi ankommer til Camp Adventure i Rønnede på Sydsjælland. Ved bålet står 18 mænd klar i en rundkreds.

De er iført løbesko og varmt overtøj. De ser ud til at være klar til dagens naturtræning, og så er de også mødt op for at være en del af et fællesskab, hvor de kan møde andre mænd, der har gigt.

Og det er ikke en tilfældighed, at træningen netop kun er for mænd.

– Jeg tror, vi er bedre til at være åbne om vores sygdom og få skabt en fortrolighed, når vi kun er mænd, fordi vi fortæller mere om vores skavanker, end hvis der også var kvinder til stede. Det er en sårbar snak, og derfor kan det være rart, at de ikke er med, siger 68-årig Finn Dahl Poulsen fra Haslev.

Finn er pensionist og træner selv andre med gigt. I dag er han dog med for første gang som deltager, da han også selv lider af sygdommen.

Han har haft gigt i over 20 år og mærker den især i sine skuldre, knæ, hofter og fingre, men også i ryggen, hvor han har slidgigt.

I hverdagen er det besværligt for ham at tage tøj på, da hans led gør ondt, og han skal gerne undgå pludselige bevægelser, men ellers vil han helst ikke lade sig begrænse af gigten.

For ham er motionen væsentlig, fordi den styrker hans led og giver ham færre smerter.

– Jeg glemmer smerten i min krop, når jeg træner sammen med andre, fordi vi griner og har det sjovt imens.

Alle kan være med

Projektleder for Naturtræning Mai Choe Thode byder mændene velkommen. Om lidt begynder træningen, men inden gennemgår hun lige øvelserne og understreger vigtigheden i fællesskabet med andre.

Hun forsikrer også gruppen om, at alle skal være med på deres eget niveau.

Herefter går træningen i gang. Mændene skal igennem forskellige øvelser, der giver høj puls, men som også får dem til at fokusere på naturens ro.

En af øvelserne er fangeleg mellem træerne. Der kommer hurtigt gang i den. På et tidspunkt snubler en af mændene i farten over en gren i skovbunden, men kommer hurtigt på benene igen med hjælp fra en af de andre på holdet.

Det ser ud til, at de alle får pulsen op, mens Mai guider dem gennem dagens program.

Svært at åbne sig

En time senere kommer de alle gående tilbage til bålpladsen. De har brugt en del energi og går målrettet mod duften af mad. En mand står og griller bøffer og pølser. Ved siden af står et bord med forskellige salater og brød, og det hele ser indbydende ud.

”Det er vigtigt med en god frokost efter træning”, slår en af mændene fast.

Inden de sætter sig til bords, skal der lige tages et gruppebillede, og der bliver også givet high-fives for den veloverståede træning.

64-årige Kim Sabroe Hansen fra Næstved arbejder som el-konstruktør. Han har haft gigt i 10 år og mærker især sygdommen i knæene, hvilket har givet ham udfordringer i forhold til at få pulsen op i hverdagen uden at få ondt i sine led.

– Inden jeg fik gigt, trænede jeg kampsport, hvilket jeg desværre ikke kan mere. Det har været hårdt at lægge det på hylden, men det gør for ondt i mine knæ. Derfor var jeg også spændt på at deltage i dag, siger Kim.

Det er første gang, han er til naturtræning sammen med andre mænd, der har samme sygdom.

– Jeg er virkelig positiv efter dagens træning. Det har virkelig været sjovt og rart at få inspiration til at træne samtidig med, at jeg tager hensyn til min krop, siger han. Det betyder meget for ham, at alle på holdet har gigt.

– Det er rart og trygt, at vi alle har samme udgangspunkt i forhold til træningen.

Over frokosten falder snakken blandt andet på boligmarkedet i København. Flere af mændene har voksne børn, der enten bor i byen eller leder efter en bolig.

Der er stor enighed om, at priserne på fast ejendom i København er stukket helt af.

– Det var bedre, dengang vi selv var unge, siger en af mændene, inden han tager en tår af sin cola.

Selv om de er kommet for at snakke med hinanden, kan det også være svært at åbne op om de mere sårbare emner.

Flere gange under frokosten er der helt stille blandt mændene, og kun lyden af bestik mod tallerkenerne og af en dåsesodavand, der bliver åbnet, kan høres. Men stilhed behøver ikke være en dårlig ting.

– Kvinderne kan sommetider godt have en tendens til at overtage samtalen, hvis vi mænd ikke ved, hvad vi skal sige. Men stilheden gør ikke noget, for på et tidspunkt kommer snakken i gang igen, siger Finn og tilføjer:

– Det vigtigste er, at vi viser hinanden, at vi ikke er alene om at have gigt. Vi er sammen om det og kan derfor også være med til at støtte hinanden.

Afslutning på toppen

På en bænk i solen sidder Mai. Hun nyder solen, mens mændene spiser frokost. For hende er det vigtigt, at de går herfra med en følelse af sammenhold og har fået inspiration til at være aktive på trods af deres gigt.

– Jeg håber, at dagens arrangement kan være med til at vise dem, at de ikke er alene. Mange undersøgelser viser, at mænd med gigt er i mistrivsel, fordi de føler sig alene og bliver inaktive i forbindelse med smerterne, siger hun.

Efter frokost er der mulighed for at komme op i Skovtårnet. Selv om flere af deltagerne er trætte i kroppen efter dagens træning, finder de alligevel energien til at gå op i det 45 høje meter tårn.

Turen er hård, og flere må stoppe undervejs for at holde pause, men sammen når de den øverste del af tårnet, og det er turen værd.

– Det kan godt være, at kroppen er træt, men jeg vil gerne se udsigten, siger en af mændene og kigger ud.

Solen skinner stadig fra en skyfri himmel. Dagens naturtræning slutter på toppen. For mændene og i helt bogstaveligt.