Trin for trin: Lav smukke perleblomster med Hannah

Altankasserne strutter af liv i Vanløse, hvor Hannah Bøgedal Olsen bor, men også indenfor spirer foråret frem mellem fingrene på den 30-årige socialrådgiver, når hun sætter sig ved sit lyserøde arbejdsbord. Og det gør hun, så snart hun ser sit snit til det, for Hannah elsker farver og forår. Begge dele forenes i hendes perleblomster, der fylder hver en vase og krukke i lejligheden.

Perleblomster er et gammelt håndværk, hvor små, farvede glasperler trækkes på ståltråd og formes til blomster. Traditionen har rødder i 1800-tallets Frankrig, hvor perleblomsterne pyntede i hjemmet, til bryllupper og på gravsteder. Siden spredtes teknikken til resten af Europa, og herhjemme har den i nyere tid fået en renæssance på sociale medier.

Det var også her, Hannah for tre år siden faldt over et billede af en marguerit lavet af hvide og gule glasperler.

– Det var kærlighed ved første blik, husker 30-årige Hannah, der altid har været kreativt anlagt, og som i forvejen var bidt af at brodere.

Få dage efter var hun til en julefrokost, hvor hun fortalte værtinden om sin nye opdagelse. Værtinden sagde, at hun da havde en æske perler, Hannah gerne måtte overtage, og efter en omvej forbi en hobbyforretning på vejen hjem var hun klar.

– Jeg købte noget tynd ståltråd og en bidetang, og så gik jeg bare i gang med at samle perler op én efter én, siger Hannah, som færdiggjorde en lilla lavendel samme aften.

Den må jeg lave

Hannah fangede hurtigt teknikken, og der gik ikke længe, før hun kunne bytte sine blomster til kunst og keramik, som andre havde lavet. For da Hannah kaster sig ud i at lære at lave perleblomster, var hun stadig studerende, og på en SU var der ikke råd til at finansiere hendes forkærlighed for kunsthåndværk i alle afskygninger. Hun har siden færdiggjort studierne, men hendes blomster findes i butik Kræss på Nørrebro i København samt på Instagram (@Hannahsblomster), hvor hun også tager imod bestillinger.

Lige for tiden er Hannah i gang med en bestillingsopgave fra en kunde, som ønsker sig en grøn orkidé i perler, hvorfor hun har gennemsøgt byens blomsterbutikker i jagten på den ægte vare. Men hun må arbejde mod uret, for ulig hendes egne kreationer holder ægte blomster ikke evigt.

– Jeg elsker, når foråret kommer, og man ser de forskellige blomster. Som barn var jeg især glad for bellisblomster, og jeg flettede ringe og kranse af dem. Jeg syntes, de var så flotte, men jeg ærgrede mig samtidig over, at de ikke kunne holde evigt, siger Hannah.

Hendes hobby har gjort hende til lidt af en amatørbotaniker, og når hun opdager en særligt smuk blomst, må hun hjem og forme dens tvilling i ståltråd og perler, så den kan forblive evigt rank og struttende.

– Hvert forår tænker jeg, at den og den og den må jeg lave, men det er så svært at nå dem alle, inden det er for sent, sukker hun.

Mistelten med prikker

I begyndelsen fulgte Hannah allerede eksisterende opskrifter for at blive fortrolig med teknikken, men nu udvikler hun sine egne. Hun trækker en voluminøs blomst med store kronblade i sart pink op fra den nærmeste vase. ”Stolt kavaler” hedder blomsten, der sammen med hibiscus og dahlia udgør en buket af perleblomster i lyserøde nuancer.

– Den ved jeg, at jeg aldrig vil sælge. Ikke fordi det er den smukkeste, men fordi det var den første opskrift, jeg udviklede selv, siger Hannah, mens hun drejer stilken mellem fingrene.

Men selv ikke sine egne opskrifter følger hun til punkt og prikke.

– Det skal helst ikke være alt for perfekt, for naturen er ikke perfekt, forklarer Hannah, der gerne tilføjer brune pletter og skævheder, ganske som i virkeligheden.

Når hun laver flere blomster af samme slags, sørger hun derfor også for, at de ikke bliver fuldstændigt ens. Og føler man, at virkeligheden begrænser, er fantasiblomster også en mulighed.

– Jeg lavede en mistelten til jul, som var pink med leopardplettede blade. Det føltes bare mere som mig, smiler hun.

Kvindetradition

Gule erantis og kække vintergækker lyser op på Hannahs arbejdsbord, da Familie Journal er på besøg. De små forårsbebudere tager kun et par timer at lave, forklarer hun, mens en kirsebærgren med mange små, lyserøde blomster til gengæld tager op mod 40 timer.

– Det er noget, alle kan lære at lave, men det kræver, at man har viljen til at sætte sig ned og bruge nogle timer på det, for det er et værre pillearbejde. Men det er det, jeg altid selv har elsket, siger Hannah, der gerne hører musik, lydbøger eller podcast, imens hun arbejder.

Og det gør hende ikke spor, når tiden flyver.

– Jeg får lov til at fordybe mig, og det er en kæmpe gave. Men jeg skaber også noget, og det, synes jeg, er meget værdifuldt i sig selv.

Hun forærer også gerne sine perleblomster bort i gave.

– Giver jeg en blomst, som jeg har lagt mange timer i, er det en ret personlig gave. Der er helt sikkert værdi i at modtage noget, som er håndlavet, siger hun og tilføjer, at hun indtil videre også har lavet to brudebuketter.

Hannah lægger ikke skjul på, at historien bag håndværket også drager, blandt andet fordi kvinderne, som har udført det, er blevet overset.

– Det er et typisk kvindekunsthåndværk forstået på den måde, at det aldrig rigtig har opnået den anerkendelse, det fortjener. Jeg er klar over, at jeg står på skuldrene af mange kvinder før mig, og jeg kan godt lide tanken om, at jeg er med til at videreføre noget.