Populære 60’er-navne kan forsvinde helt - så sjældne er de i dag

Fredag, 6. juni 2025
Af Jakob Meijer og Cecilie Tolversen
Foto: Colourbox
Navne, der var populære i 60'erne, er i dag næsten unikke. Her er navnene, som næsten ingen giver deres børn længere.
Bedstemor holder baby
Disse populære 60'er-navne er næsten forsvundet.

Navnetrends kommer og går, mens nogle består. Går vi tilbage til 1960'erne, kan vi konstatere, at en række fornavne, som dengang var meget populære, er næsten forsvundet blandt nyfødte i dag.

Nogle navne kommer til at forsvinde helt, mens andre bliver populære igen.

Pigenavne fra 60'erne

Er du født i 60'erne og hedder Helle, Susanne eller Lene? Så er du langt fra alene. Det var nemlig de tre mest populære navne til piger dengang.

I dag ser det helt anderledes ud.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er disse navne meget unikke blandt nyfødte. I løbet af de sidste 10 år, er der færre end seks om året, der har fået fornavnet Helle. Det samme gælder Susanne, Lene, Hanne, Lone og Tina.

Men navne-moden går i bølger, så hvem ved - måske vil skolerne igen i fremtiden blive fyldt med børn, der hedder Helle, Pia og Gitte.

De 10 mest populære pigenavne i 60'erne

  1. Helle - I 60'erne var Helle det mest populære navn til nyfødte. Fra 2020 til 2023 er der færre end 16, der har fået navnet Helle.
  2. Susanne - Der er færre end 12 nyfødte, der har fået navnet Susanne i perioden fra 2020 til 2023.
  3. Lene - Der er færre end 12, der har fået navnet Lene i perioden fra 2020 til 2023.
  4. Charlotte - Der er færre end 26, der har fået navnet Charlotte i perioden fra 2020 til 2023.
  5. Pia - Der er færre end 12, der har fået navnet Pia i perioden fra 2020 til 2023.
  6. Gitte - Der er færre end 12, der har fået navnet Gitte i perioden fra 2020 til 2023.
  7. Marianne - Der er færre end 12, der har fået navnet Marianne i perioden fra 2020 til 2023.
  8. Hanne - Der er færre end 24, der har fået navnet Hanne i perioden fra 2020 til 2023.
  9. Lone - Der er færre end 12, der har fået navnet Lone i perioden fra 2020 til 2023.
  10. Tina - Der er færre end 16, der har fået navnet Tina i perioden fra 2020 til 2023.
Kilde: Danmarks Statistik

Drengenavne fra 60'erne

Den samme tendens gælder for populære drengenavne fra 60'erne, der i dag er sjældne at finde blandt nyfødte. De mest populære drengenavne var i 60'erne Henrik, Michael og Lars.

De sidste 10 år er det dog meget få, der har fået de navne. Ud af de tre, er Michael det navn, der fortsat bliver brugt mest. I 2018 var der 23, der fik navnet Michael og i 2021 var det tal faldet til 9.

Dog er der nogle enkelte af 60'er navnene, der kommer tilbage. For eksempel er navnene Jens og Ole blevet mere populære de seneste år.

De 10 mest populære drengenavne i 60'erne

  1. Henrik - Der er 31 nyfødte, der har fået navnet Henrik i perioden fra 2020 til 2023.
  2. Michael - Der er 51 nyfødte, der har fået navnet Michael i perioden fra 2020 til 2023.
  3. Lars - Der er færre end 21, der har fået navnet Lars i perioden fra 2020 til 2023.
  4. Peter - Der er 233, der har fået navnet Peter i perioden fra 2020 til 2023.
  5. Jan - Der er 73, der har fået navnet Jan i perioden fra 2020 til 2023.
  6. Kim - Der er færre end 14, der har fået navnet Kim i perioden fra 2020 til 2023.
  7. Jens - Der er 449, der har fået navnet Jens i perioden fra 2020 til 2023.
  8. Søren - Der er 72, der har fået navnet Søren i perioden fra 2020 til 2023.
  9. Per - Der er 55, der har fået navnet Per i perioden fra 2020 til 2023.
  10. Ole - Der er 170, der har fået navnet Ole i perioden fra 2020 til 2023.
Kilde: Danmarks Statistik