Min sommer: Revy, regn og ryttere i alperne

Hvor tilbringer du helst din sommer?

I mit og min kones sommerhus uden for Sønderborg.

Vi købte sommerhuset, så vi havde noget at bo i, mens vi spillede Sønderborg Sommer Revy.

Vi har i mange år arbejdet hårdt på revyscenen, så man kan sige, vi har vi været stavnsbundne til den danske sommer.

Selv om vi solgte revyen i 2021, bor vi fortsat i sommerhuset i juni, juli og august.

Nu er vi ikke mere stavnsbundne, end at vi også suser landet rundt for at opleve de mange sommerrevyer, jeg stadig skriver tekster til.

Hvad er smagen af sommer?

Et stykke rugbrød med hjemmelavet leverpostej, pyntet med skiver af sommerens første danske agurker.

En helt speciel smag og nydelse.

Eller det var det.

Verden begyndte jo at krakelere den dag, man kunne få agurker hele året rundt.

Fløjet ind uden smag – eller kunstigt opdyrket i et drivhus – uden den krumning, EU ville forbyde.

Loven blev omstødt, men det hjalp ikke på agurkesmagen.

Hvordan husker du din barndoms somre?

Min barndoms somre var lange.

Solen skinnede altid, og allerede fra pinse gik jeg i shorts.

Mine forældre var aktive ledere i DUI (De Unges Idræt), så jeg blev medlem fra fødslen og tilbragte mange somre på lejre.

Mest i Falsled, ikke på den berømte kro, men på en grund i nærheden.

Leg, sport, badning, bål, fællessang og udflugter i en skrumlende bus, der gav os køresyge, så vi kastede op, og begejstret kunne genkende de små vingummibamser, vi lige havde sat til livs.

Dét er gode minder.

Hvad er dit sjoveste rejseminde?

Mit sjoveste minde er fra en tur til Paris med min gode ven og kollega, Jan Schou.

Vi skulle samle inspiration til sommerens revyer, og Jan havde fundet en lille cabaret i Clichy, hvor der var plads til 80.

Showet blev indledt med en tryllekunstner, hvis slutnummer var at tage en dame fra publikum op på scenen, og trylle "hendes" bh frem.

Det vidste vi.

For han sluttede det show, vi så aftenen før.

Det nye var så, at det var min kone, Johnna, der var ofret.

Så forsatte showet i to timer.

Med unge, nye, kommende standup-komikere, der var sjove.

Det kunne vi i hvert fald høre på de fem andre tilskuere, der grinede og klappede begejstret.

Vi fattede selv intet, men smilede stift, og storgrinede hele vejen hjem til vores hotel.

Hvad er dit værste rejseminde?

Min kone og jeg havde endelig ferie og drømte om fred, ro og varme.

Gode venner anbefalede Puorto Mogan, et næsten uberørt sted på Gran Canaria.

Vi tog afsted og blev indlogeret med havudsigt på et hotel.

Altså, hvis vi lænede os langt nok ud, kunne vi på begge side af et fyrtårn se vandet.

Vejret var okay, da vi ankom, næste dag trak det lidt op, og fra dag tre var der afrikansk sandstorm, der farvede alt rødt og lagde sig som en dyne på stole, borde, veje og humøret.

Solen så vi ikke, kun sand, sand, sand.

På hotellet nærstuderede jeg en flugtplan, og kunne konstatere, at vores fine værelse med havudsigt var et depotrum.

Og der lå vi så på lager en uge.

Sandstormen blev afløst at styrtregn.

Der var skybrud i bjergene, og den dag, vi skulle hjem, var vejen til hotellet skyllet væk, så unge Maibom måtte slæbe vores kufferter til den ventende bus.

Hvad laver du på en regnvejrsdag?

Jeg elsker en regnvejrsdag i juli.

Så behøver jeg ikke finde en dum undskyldning for at sidde klistret til skærmen, når ca. 200 cykelryttere knokler op ad bjergene i Frankrig.

Jeg elsker det!