
Så blev det juli.
Sæson for alle rigtige mænds store passion.
Nej, det er ikke morgenbadeture efter en lang løbetur, jeg mener.
Passionen for rigtige mænd er selvfølgelig at grille.
De samme mænd, der gennem hele efteråret og vinteren har skullet indstille deres gps for at finde hjemmets køkken, overtager nu madlavningen.
Sådan da.
For alt, hvad der vedrører opgravning, rensning, skylning, snitning og anden tilberedning af sommerens friske grøntsager, lader de stadig fruerne om.
Men kødet!
Den del af et måltid, som flere og flere eksperter fortæller os, at vi skal skære kraftigt ned på, er mandens domæne, når det er grillsæson.
I min barndom havde vi ikke en grill.
Indimellem kunne vi finde på at lave et lille bål for at grille snobrød, som der sommetider var kød i.
Eller i hvert fald en pølse af tvivlsom herkomst. Det var stort.
Men det er intet i sammenligning med de elementer, en rigtig herre skal have for at kaste sig ud i gastronomiens svære kunst.
Engang var den sejeste fyr i skolen ham med den største knallert.
Skal man imponere de andre mandlige venner i vore dage, gælder det om at have den mest potente grill.
Helst med det helt rigtige navn og brændere nok til at lave mad til den halve by.
Og så er der accessories!
Jeg troede, at accessories var alle de tilkøb, min kone foretager, når hun køber en ny bluse; altså en ny halskæde, nye ørenringe og et nyt armbånd.
Måske lige suppleret med en ny håndtaske.
Men i mænds grillsprog er accessories noget helt andet:
Stegetermometer, der kan kobles på telefonen, elegante grill-handsker, de helt rigtige foliebakker, non-stick grillmåtte, et pænt udvalgt af en masse forskellige gafler og paletskeer, spydsæt, pizzasten m.v.
Og selvfølgelig et pænt udvalgt af diverse specialøl – helst inklusiv et lille transportabelt køleskab, så man aldrig kommer for langt væk fra grillen.
Med det udstyr i nærheden er den rigtige mand nu klar til at kaste sig over sommerens højdepunkt.
Og hvad er det så?
Hvad er det, den rigtige mand vil tilberede på det udstyr, der sammenlagt har kostet i omegnen af en selvkørende robotplæneklipper?
Er det en langtidsmarineret oksemørbrad, der er fint afpudset, skåret halvt igennem på den lange led, hvorefter den fyldes med de friskeste krydderurter, for derefter at blive bundet sammen med slagterens hjemmerøgede bacon?
Nej.
Så kort kan det siges.
Nej.
Højdepunktet er de 20-30 store, grålige grillpølser, der nu ligger og venter på at få fem til seks minutter på grillen.
Og så går den rigtige mand i gang. Iført kokkeforklæde, de dyre grillhandsker og en iskold dåseøl, placerer han pølserne på den alt for varme grill – og så er festen i gang.
At han så lige får et meget vigtigt telefonopkald om det næste møde i Ølklubben, er jo ikke hans skyld.
Og pølserne kan da sikkert spises, når først man får banket alt det sorte af.
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.