Jørgens kro lægger hundegodbidder på hovedpuden i stedet for chokolade

Som fotograf har Jørgen Bak Rasmussen tilbragt mange dage på landevejen med sine hunde på bagsædet, og han husker tydeligt besværet med at finde logi for natten.

– Jeg havde dem altid med mig, og det var et bøvl uden lige hver gang, fortæller Jørgen, der er indehaver af Danmarks første hundekro, der ligger i udkanten af Rold Skov i Himmerland.

I mange år har Jørgen drevet mediehuset Wiegaarden, som udgiver magasinet Ridehesten og Dansk Kennel Klubs medlemsblad, Hunden. Han husker, at han ofte følte sig som andenrangs kunde, når han troppede op på landets hoteller, hvor mange kræver høje gebyrer for medbragte hund, hvis de da overhovedet tillader det.

– Det koster en bondegård at have hund med, og så får du et dårligt værelse ude bagved, siger Jørgen, der ligeledes undrer sig over det paradoksale i, at hunden hverken må efterlades alene på værelset eller medtages i restauranten.

– Hvor skal den så være, spørger Jørgen, før han tilføjer med en hovedrysten:

– Det er jo mærkeligt, når vi ellers skulle være så hundevenligt et land.

Selv kender jeg alt til Jørgens kvaler. Jeg har arbejdet som rejsejournalist i flere år, før jeg kom til Familie Journal, og intet land er mere besværligt at rejse i med hund end Danmark. Derfor er det ny oplevelse for mig at blive mødt med smil og gratis hundegodbidder i receptionen, da jeg tjekker ind på Rold Gl. Kro med min hund, Billy.

På hundenes præmisser

Billy er en moden herre, som nærmer sig de 11 år. Han fik en hård start på livet som gadehund i Grækenland, men nu er han ikke til at drive op fra sofaen, hvor han slænger sig, så snart han ser sit snit til det. Det er da også den opredte hundesofaseng på værelset, der straks fanger hans interesse, ligesom de godbidder, der er lagt frem, heller ikke går hans snude forbi. Det er tydeligt at se, at hunde er mere end velkomne her. Og det er helt korrekt, fortæller Jørgen, som overtog den mere end 300 år gamle kro i 2020.

– Vi er ved at renovere hele kroen, så det bliver verdens bedste hundekro. Det hele er tænkt ud fra hundens præmisser. Kunsten har været at vælge, hvad der skal bevares, og hvad der skal opgraderes, siger han.

De fine, gamle tapeter får lov at blive ligesom de udskårne trædøre, originale vægskillerier og 162 keramikhøns, der fulgte med i købet. Ikke at hunde kan bruge keramikhøns til meget, så for deres skyld er der blevet tilføjet indhegnede terrasser i forlængelse af de 26 værelser i stueplan, hundeskov og agilitybane. En hundesalon med spafaciliteter er seneste tilføjelse, så selv den mest filtrede manke kan komme til at skinne igen.

Jørgen er klar over, at nogle nok vil ryste på hovedet ad de mange hundevenlige tiltag. Alligevel mener han ikke, at hensynet til menneskets bedste ven er gået over gevind.

– Det har ramt et eller andet i folk. Hundevelfærd betyder mere og mere. Førhen havde hunden en praktisk funktion, hvor den i dag er mere en hobby. Men jeg vil påstå, at det er den bedste hobby af alle, fordi den giver så meget igen. På mange måder er hunden endnu mere vigtig i dag, fordi den kompenserer for noget, nu hvor vi ikke bor flere generationer sammen, sådan som vi gjorde før, siger han.

Ministerhvalpe

Som iværksætter holder 67-årige Jørgen heller ikke sig selv i kort snor. Blandt de mere bemærkelsesværdige erhvervseventyr, han har kastet sig over gennem sin karriere, kan nævnes opkøbet af den 85 ton tunge hjemmeværnskutter Holger Danske. Senest har Jørgen forsøgt sig som kvægavler, hvilket desværre resulterede i, at to turister blev stanget af en skotsk langhornsrace, hvorfor der nu er hakkebøf ad libitum på kroens menu hver tirsdag.

– Jeg er skabt til at lave noget. Jeg kan ikke kende forskel på søndag og mandag, siger Jørgen, som har mere end almindeligt svært ved at sidde stille.

Han springer op for selv at tage imod, da de første gæster ankommer til middag i restauranten, selv om der er rigeligt med tjenere på vagt til at servere de føromtalte hakkebøffer.

Rold Gl. Kro genåbnede i marts sidste år, og Jørgen fortæller, at hans første år som krofatter er gået over al forventning.

– Det har virkelig givet pote, siger han med et bredt smil. – Interessen har været stor, og især tyskerne er vilde med konceptet. Et kroophold gør noget ved mennesker, og jeg tror også, hundene kan mærke, når deres ejere slapper af. Hunde er altid glade, og det smitter.

Til nytår var hele 12 hunderacer samlet på kroen, og for er par uger siden kom Lars Løkke Rasmussen forbi for at fejre 1-års fødselsdag for sin hunds hvalpe. I den forbindelse citerede udenrigsministeren Winston Churchill: ”Hvis du vil have en ven i politik, så køb dig en hund – og jeg har for en sikkerhedsskyld købt to”.

Hundemad på sengen

På væggene i restauranten hænger malerier og fotokunst med hundemotiver. En tjener kommer straks med to menukort, et til mig og et til min hund. Under snacks kan Billy blandt andet vælge mellem rå okseben eller kaninøre med pels, og til hovedret er der kornfrit tørfoder, håndmader med æg og rejer samt frikadeller. Jeg kender min hund og ved, at han aldrig ville tilgive mig, hvis jeg ikke valgte frikadellerne, så det gør jeg selvfølgelig, og mens vi venter på maden, kommer tjeneren med en hundeseng.

Jørgen fortæller, at der endnu ikke har været udfordringer med uopdragne hunde hverken på værelserne eller i restauranten.

– Hundene har opført sig eksemplarisk, det har virkelig været en fornøjelse at se. Det er kultiverede hunde, der kommer her. De er velopdragne og vant til at være med ude, siger Jørgen.

Selv bliver jeg helt stolt af mit eget gadekryds. Sit simple ophav til trods opfører han sig, som var han vant til at spise ude hver aften.

– Der er da mere vrøvl med børn end med hunde. Uden at komme på tværs af deres forældre tør jeg godt sige, at der er flere udfordringer med dem. Nogle er som raketter, de løber frem og tilbage i restauranten, mens de råber og skriger, indskyder Jørgen.

– Og i modsætning til børnene spiser hundene altid op, tilføjer han så.

Vi kigger begge ned på Billy, der ligger og slår mave efter at have slugt sine frikadeller på rekordtid og slikket madskålen ren.

Jørgen har desuden bemærket, at hundenes tilstedeværelse gør noget godt for stemningen blandt de tobenede gæster.

– Man falder jo meget nemmere i snak med hinanden, når der er hunde involveret. Generelt kan folk jo godt lide at snakke, og der er ikke noget skønnere end at snakke om sin hund. Millionæren snakker jo med arbejdsmanden, hvis de begge har hund. Den udligner alt, sådan en hund.

Enid og Ali

Kærligheden til hunde har Jørgen fra sin mor, Enid Bak Rasmussen, som altid har holdt hunde og tog Jørgen med på hundeudstillinger som barn. Enid er fyldt 101 år og har stadig hund, en sort kongepuddel ved navn Ali. Det er med til at holde hende i gang, fortæller hendes søn.

– Min mor er altid i bevægelse, for hun skal jo ud med hunden. I stedet for at synke ned i sofaen og se alt det fjernsyn, skulle flere tage at få sig en hund, siger Jørgen og klør Ali bag øret.

Lige for tiden har han ikke selv hund, men så er det heldigt, at Ali gæster kroen sammen med Enid hver aften.

– Jeg skal have hunde igen på et tidspunkt, men jeg synes, jeg har for travlt til en hvalp, siger Jørgen.

Han har dog lige tid til at skåle med sin mor, som netop har fået middagen serveret. Hun er stolt af sin søn og var på ingen måde overrasket, da han meddelte, at han ville åbne hundekro.

– Jeg tænkte, at det var skørt, men det er ikke det skøreste, han har fundet på, siger Enid Bak Rasmussen og smiler hen over hakkebøfferne.

Dagen går på hæld, og hund såvel som ejer er træt oven på en dag med mange oplevelser. Men lige et sidste spørgsmål til Jørgen, inden Billy og jeg går til køjs. For hvad med de gæster, der ikke kan lide hunde?

– Jeg har læst mig til, at ni procent af alle danskere ikke bryder sig om hunde, og de ni procent må så bare køre videre, lyder det fra Jørgen.

Læs også: