Murermestervillaer og staudebede: Man har vel lov til at dagdrømme

Der er noget magisk ved dagdrømmeri.

Det er gratis, kaloriefrit og kræver hverken password eller NemID.

Du kan være hvem som helst, hvor som helst, og du behøver ikke klæde dig på til lejligheden.

Og er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang, vil jeg gerne slå et slag for de største dagdrøms-generatorer i moderne tid: Have- og boligprogrammer på tv.

Lad os bare være ærlige.

Programmerne er det nærmeste, vi kommer en slags guidet meditation for folk med kaffe i hånden og rester af croissant i kavalergangen.

Du kender det godt.

Du tænder for fjernsynet "bare lige for at have lidt kørende i baggrunden", og pludselig er du fuldt investeret i et britisk haveprogram, hvor en person med et dobbeltnavn og tweedjakke siger: "… og her har vi valgt at lade den vilde eng blande sig med det formklippede."

Det formklippede?!

Altså, hjemme hos mig er det mest formklippede min havregrynspose, når jeg klipper hjørnet af.

Men i dagdrømmen står jeg i gummistøvler og høsthat og nikker anerkendende til mine blomstrende staudebede, mens jeg siger: "Ja, jorden her er jo meget leret."

Jeg er ikke sikker på, om det er godt eller dårligt, eller man bør gøre noget ved det.

Men det lyder klogt, synes jeg.

Og boligprogrammer!

Åh, de dejlige og helt toldfri fantasier, de planter i mit sind.

Pludselig sidder jeg ikke halvtræt i min stue længere.

Jeg er i en murermestervilla i Skanderborg med fritlagte bjælker og en pejs, der tænder ved tankens kraft, og jeg begynder stille og roligt at ommøblere i hovedet.

Køkkenet skal rives ud, selvfølgelig, og vi åbner op mod haven.

Måske et multirum?

Nej, en læsekrog!

Nogle vil måske sige, at det er lidt virkelighedsfjernt at sidde og drømme om huse, man ikke har råd til, og haver, man aldrig får tid til at passe.

Men det er netop det smukke ved dagdrømmen.

Den kræver intet.

Intet budget, ingen tidsplan, ingen algevask.

Bare 25 minutters mental ferie med god belysning og nyanlagte staudebede.

Og det bedste?

Der er ingen konsekvenser!

Du kan skifte drøm hver halve time.

Først er du blomsterbonde i Provence, så bor du i et tiny house i Norge med panoramavinduer, og 20 minutter senere står du med hænderne i mulden og siger: "Dette drivhus er mit frirum."

Dagdrømme er ikke spild af tid.

Det er et mentalt wellnessophold.

Det er hjernens måde at sige: "Jeg har brug for ferie, men der er ikke råd til 14 dage på Bali".

Så giv mig 30 minutter i sofaen uden tanker om restskat, elafgifter og dyrt oksekød, men om et orangeri i Sydfrankrig og et køkkenalrum i Nordsjælland".

Og næste gang nogen spørger, hvorfor du ser alle de bolig- og haveprogrammer, så svar dem, at du udvider dit sind.

Og måske – bare måske – køb en potte basilikum næste gang, du er ude at handle.

Man har vel lov at drømme.