

Størrelse: XS (S) M (L) XL (XXL)
Passer til brystvidde: 75 (85) 95 (105) 115 (125) cm
Overvidde (sweater): 87 (98) 109 (120) 131 (142) cm
Hel længde: 48 (49) 50 (51) 52 (53) cm
Garn: Luna (100 % recycled uld; 50 g = 175 meter) og Bella by Permin (75 % mohair, 20 % uld, 5 % polyamid; 50 g = ca. 145 meter)
Garnforbrug:
Luna: 3 (3) 4 (4) 4 (4) fed 889027/Lysblå
Luna: 1 (1) 1 (1) 1 (1) fed 889039/Skovgrøn
Bella: 1 (1) 1 (1) 1 (1) nøgle 883201/hvid
Vejledende pinde: Rundpinde 2½ og 3½ mm (40 + 80 cm) og strømpepinde 2½ mm
Strikkefasthed: 21 m x 30 p glatstrik = 10 x 10 cm på p 3½ mm, eller den p, der giver strikkefastheden.
Forkortelser:
m = maske(r), r = ret, vr = vrang, p = pind(e), omg = omgang(e), arb = arbejdet, sm = sammen, dr = drejet, M = markør
Teknikker:
Udtagninger fra retside:
Før M (udtH): Udtagning mod højre. Stik venstre p bagfra ind under lænken mellem m, og strik den r.
Efter M (udtV): Udtagning mod venstre. Stik venstre p forfra ind under lænken mellem m, og strik den dr r.
Udtagninger fra vrangsiden:
FØR M (udtH): Udtagning mod højre. Stik venstre p forfra under lænken mellem m, og strik den vr i bagerste maskebue.
EFTER M (udtV): Udtagning mod venstre. Stik venstre p bagfra ind under lænken mellem m, og strik den vr i forreste maskebue.
Tip: Når der strikkes med flere farver, kan du sno garnet på bagsiden af arb efter 4–5 m, så trådene ikke bliver for lange. Sæt M mellem 23 m, så det er lettere at se rapporten i diagrammet.
Vigtigt at vide: Vesten strikkes oppefra og ned. Man slår først m op til halsen på forstykket og tager ud ved skuldrene. Man strikker ned med udtagninger i ærmegabet. Forstykket hviler, og der samles m op i de udtagne m på forstykket. Start med at strikke op over skuldrene, dette gøres på begge sider af forstykket. Der slås m op til nakken, og der strikkes lige ned efter diagram. Halskanten strikkes inden ærmekanterne. Ærmekanterne samles op i ærmegabskanten og strikkes i rib.

Forstykke:
Slå 39 m op med lyseblå på p 3½ mm, og strik frem og tilbage i glatstrik over alle m (1. p = vrangside). Tag ud inden for yderste m på både ret- og vrangsiden i alt 17 (20) 22 (24) 26 (30) gange = 73 (79) 83 (87) 91 (99) m. Når alle udtagninger er strikket, bør arb måle ca. 37 (38) 40 (42) 43 (47) cm fra ærmegab til ærmegab.
Fortsæt 0,5 (1) 1,5 (1,5) 1,5 (2) cm lige ned. Start nu med udtagninger til ærmegab i hver side på en p fra retsiden med 1 m på hver 4. p 4 gange og derefter med 2 m på hver 2. p 1 gang og med 3 m 1 gang. Tag yderligere 3 m ud i hver side i str. L, XL og XXL = 91 (97) 101 (111) 115 (123) m. Lad forstykkets m hvile.
Bagstykke:
Saml fra retsiden 1 m op i hver m i de 17 (20) 22 (24) 26 (30) udtagne m i den ene side af forstykket. Strik 11 cm lige ned fra de opsamlede m (mål i halssiden) i glatstrik over alle m. Tag ud på næste p med løkkeopslag langs halssiden med 1 m, 2 m og derefter 3 m 3 gange. Lad denne side hvile, og strik den anden side på samme måde, men spejlvendt.
Slå nu 15 m op med løkkeopslag mellem bagstykkerne, og strik frem og tilbage i glatstrik over alle m = 73 (79) 83 (87) 91 (99) m. Strik, til hele arb i ærmegabssiden (inkl. forstykket) måler 35 (36) 37 (37,5) 37,5 (38,5) cm, tag ud til ærmegab på samme måde som på forstykket = 91 (97) 101 (111) 115 (123) m. Hele arb måler nu ca. 45 (46) 47 (48) 48 (49) cm, 22,5 (23) 23,5 (24) 24 (24,5) cm til hver side i ærmegabet.
Krop:
Slå nu med løkkeopslag 1 (7) 14 (16) 23 (27) m op mellem for- og bagstykke i hver side = 184 (208) 230 (254) 276 (300) m, og strik rundt i glatstrik, til arb fra skulderen måler 26 (27) 28 (29) 30 (31) cm.
Strik nu efter diagram, og tag samtidig 1 m ind i str. S, L, og XXL. Når diagrammets 52 p er strikket, måler arb ca. 43 (44) 45 (46) 47 (48) cm – mangler der noget i højden, strikkes nogle ekstra p med hvid Bella.
Skift til rundp 2½ mm, og strik 5 cm rundt i rib (1 r, 1 vr), og tag samtidig 10 (12) 14 (16) 18 (20) m ind jævnt fordelt på første omg. Luk af på næste omg.

Halskant:
Saml ca. 138 m op i alle str. fra retsiden med lyseblå på rundp 2½ mm (40 cm). Start midt bag i nakken. Strik 1 omg rundt i glatstrik, og tag samtidig 8 m ind jævnt fordelt = 130 m. Strik således for at få en fin runding i halsen: Strik rib (1 r, 1 vr), ved rundingen i nakken strikkes 2 vr i stedet for 1 vr 3 gange i hver side. I forkanten ved opslagsomg strikkes 2 vr i stedet for 1 vr 4 gange i hver side = 116 m.
Strik 2 omg rundt i rib, som m viser. På næste omg strikkes de 2 yderste 2 vr i nakken sm og de 2 yderste 2 vr sm ved opslagsomg. Strik 1 omg. På næste omg strikkes alle 2 vr, som er tilbage, sm. Der er nu 1 r, 1 vr rundt på hele omg. Strik, som m viser, til ribben måler 4 cm. Luk af i rib. Mærk på kanten, så den ikke bliver for stram eller løs.

Ærmekanter:
Saml ca. 100 (108) 116 (128) 136 (142) m op fra retsiden med lyseblå på rundp 2½ mm. Start midt under ærmet. Strik 4 cm rundt i rib (1 r, 1 vr), og tag samtidigt ind evt. på første omg i de større str. for at få et mindre ærmegab. Luk af i rib. Mærk på kanten, så den ikke bliver for stram eller løs.
Vedrørende spørgsmål: Opskriften er leveret af Permin. Har du spørgsmål til opskriften eller forhandlere, kan du skrive til permin@permin.dk. Har du spørgsmål til opskrifter, der har været bragt i bladet de sidste 2 år, kan du skrive til krea@aller.dk
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.