Strikkeopskrift på sweater i to tråde med snoninger

Denne sweater fra Permin strikkes i to tråde. Den er med sine flotte snoninger meget feminin og smuk - perfekt til vinterens kulde.
Opskrift og foto: Permin.
Sweater i to tråde med snoninger fra Permin.
Foto: Permin.
Annonce

Vigtig information:

Størrelse: (S) M (L) XL (XXL)

Overvidde: (85) 95 (105) 115 (125) cm

Overvidde, sweater: (100) 112 (120) 132 (140) cm

Hel længde: (54) 56 (58) 60 (62) cm

Ærme til halskant: (65) 66 (67) 67 (68) cm (ekskl. rib)

Garn: Bella by Permin (75 % kid mohair, 20 % uld og 5 % polyamid; 50 g = ca. 145 meter)

Garnforbrug: (8) 8 (9) 9 (10) nøgler, 883270/Chambreyblå

Vejledende pinde: Rundpind 10 og 12 mm (40 og 80 cm) og evt. strømpepinde 10 mm (eller strik med magic loop).

Strikkefasthed: 10 m x 12 p i snoningsmønster = 10 x 10 cm på pind 12 mm og med to tråde. Husk at overholde strikkefastheden for at være sikker på at opnå et vellykket resultat.

Forkortelser: m = maske(r) , r = ret, vr = vrang, p = pind(e), omg = omgang(e), sm = sammen, M = markør, arb = arbejdet

Information: Sweateren strikkes med to tråde holdt sammen nedefra og op. Arb deles ved ærmegabet, hvorefter der strikkes frem og tilbage. Ærmerne sys i, og halskanten samles op og bukkes ind mod vrangsiden.

Diagram til sweater i to tråde.
Foto: Permin.

Sådan strikker du sweateren:

For- og bagstykke:

Slå (100) 112 (120) 132 (140) m op på pind 10 mm med to tråde. Strik 6 cm rundt i rib (1 r, 1 vr). Sæt samtidig en M i starten af omg og igen efter (50) 56 (60) 66 (70) m.

Annonce

Skift til pind 12 mm, og strik således: M, *(1) 4 (6) 9 (11) vr, 48 m diagram A, (1) 4 (6) 9 (11)*, M, gentag *-* på den anden side. Strik, til arb måler 30 cm. Del arb ved M (på en omg, så de løftede m i diagrammet kommer til at være på retsiden), og strik hver side færdig for sig.

Bagstykke:

Fortsæt frem og tilbage, til arb måler (52) 54 (56) 58 (60) cm. Luk de midterste (20) 20 (22) 22 (22) m af til hals, og strik hver side færdig for sig = (15) 18 (19) 22 (24) m. Luk yderligere af til hals ved at strikke 2 m sm mod halsen 1 gang, strik, til arb måler 54 (56) 58 (60) (62) cm. Luk de resterende (14) 17 (18) 21 (23) m af til skulder, og strik den anden side spejlvendt.

Annonce

Forstykke:

Strikkes som bagstykket, til arb måler (44) 46 (48) 50 (52) cm. Luk herefter de midterste (12) 12 (14) 14 (14) m af til hals, og strik hver side færdig for sig = (19) 22 (23) 26 (28) m. Luk yderligere af til hals ved at strikke 2 m sm mod halsen på hver 2. p i alt 5 gange. Luk de resterende (14) 17 (18) 21 (23) m af til skulder, og strik den anden side spejlvendt.

Ærmer:

Slå (22) 22 (24) 24 (26) m op på strømpepinde 10 mm med to tråde, og strik 8 cm rundt i rib (1 r, 1 vr). Sæt samtidig en M i starten. Tag 1 m ud i hver m = (44) 44 (48) 48 (52) m. Skift til rundpind 12 mm, og strik således: (3) 3 (5) 5 (7) vr, 38 m diagram B, (3) 3 (5) 5 (7) vr. Efter 5 cm tages 1 m ud i hver side efter 1 m og inden sidste m på omg. Tag ud i m ved at samle lænken mellem m op bagfra, og strik den vr (0) 1 (0) 1 (0) gange = (3) 4 (5) 6 (7) vr, 38 m diagram B, (3) 4 (5) 6 (7) vr. Strik, til arb måler (44) 42 (41) 36 (35) cm (kortere ærmer i større str. pga. bredere skulder). Luk derefter 3 m af i starten af hver p. 4 gange (2 gange per side). Luk derefter 2 m af i starten af hver p (8) 8 (10) 10 (12) gange ((4) 4 (5) 5 (6) gange per side). Luk de sidste (16) 18 (16) 18 (16) m af, og strik et ærme magen til.

Annonce

Montering:

Sy skuldrene sammen med maskesting fra retsiden. Saml (48) 48 (52) 52 (52) m op langs halskanten med rundpind 10 mm og to tråde, og strik 11 cm rib (1 r, 1 vr). Luk løst af i r. Buk halskanten ned, og sy den fast bag på. (Man kan også strikke hver 2. m op i opsamlingspinden og lukke af samtidig, hvis man vil undgå at sy).

Markér midten af ærmet, sæt det til skulderen, og sy det på fra retsiden rundt i ærmegabet med madrassting. Hæft ender. Damp arb let, eller skyl det i koldt vand, og lad det tørre fladt.

Vedrørende spørgsmål:

Opskriftern er leveret af Permin. Har du spørgsmål til opskrifterne eller forhandlere, kan du skrive til permin@permin.dk. Har du spørgsmål til opskrifter, der har været bragt i bladet de sidste to år, kan du skrive til krea@aller.dk

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.