Er barnebarnet uopdragent, bare genert eller syg?

Jeg har fire børnebørn, og de er alle en kæmpe rigdom for mig. Jeg ser dem ofte, og de tre af dem trives vældig godt, mens den ene, en pige på seks år, har nogle vanskeligheder, som jeg ikke forstår, og jeg ved ikke, om jeg kan tillade mig at blande mig.

Jeg er farmor til barnet, og på en eller anden måde afholder det mig fra at føle mig lige så fri, som jeg gør i forhold til min datters børn.

Min søns forlovede er nemlig tæt med sin mor og ikke så tæt med mig. Men nu søger jeg dit råd.

Den lille pige er en rigtig guldklump. Hun er kær og køn og dygtig til mange ting, men hun har en adfærd, som undrer mig meget. Hun kan være talende og udadvendt, men så pludselig klapper hun i som en østers, og så er hun ikke til at slå et ord af.

Det kan opstå, hvis fremmede taler til hende, eller hvis hun er her hos mig, og nogle af mine veninder kommer på besøg og gerne vil snakke lidt med hende, så svarer hun slet ikke.

Jeg bliver lidt flov, for hun virker uopdragen, når hun bare stirrer på dem og ikke siger et ord, når de spørger, hvordan hun har det eller noget andet hyggeligt.

Jeg har spurgt hendes far lidt om tavsheden, og han siger, at hun også sommetider gør det samme i skolen. Så nægter hun simpelthen at sige så meget som ét ord.

Jeg kan ikke finde ud af, om det er generthed, eller om hun ikke har fået den opdragelse, der gør, at man faktisk svarer, når man bliver spurgt.

De andre børn er slet ikke på samme måde. De taler løs og er helt almindelige børn, der plaprer om løst og fast.

Jeg vil jo gerne hjælpe mit barnebarn, men samtidig ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op, og om jeg skal tale med hendes mor. Det kan jo også være, hun bare vokser fra det, men jeg synes, det er underligt, og hun stikker i den grad ud fra resten af børneflokken.

Hvad synes du, jeg skal gøre?

Jeg tror, den lille pige fortæller jer en masse med sin tavshed. Jeg tror, hun fortæller jer, at hun er bange, og at hendes indre slår knuder, og så kan hun ikke få ordene frem.

Der findes en angstlidelse, som udmønter sig i, at man holder op med at tale i visse sammenhænge. Som jeg altid påpeger her i brevkassen, har jeg absolut ingen uddannelse hverken i forhold til lægegerningen eller psykologiske faktorer, og derfor må I søge professionel hjælp. Men jeg har hørt om flere børn, der har det på samme måde som dit barnebarn, og det bliver ofte slået hen som generthed, men i visse tilfælde stikker det meget dybere, og tavsheden er et symptom på angst.

Jeg synes, du skal holde op med at blive flov på hendes vegne. Kram hende, og sig, det er okay. Jeg tror ikke, hun er uopdragen. Jeg tror, hun går i baglås, og så hjælper hverken skældud eller skamfuldhed.

Tal med hendes far og mor. I skal stå sammen og hjælpe den lille pige. Hun har brug for jeres og måske eksperternes redskaber, så hun kan få sin stemme igen.