Lidt sødt til at slutte af med...

Und dig selv at prøve at lave cognactrekanter og skaller med orangemarcipan og nougat
Af
af Redaktion

Cognactrekanter
(30 stk.)
300 g marcipan
75 g smuttede fintmalede mandler
2-3 spsk. cognac

Overtræk:
Ca. 150 g mørk chokolade, sølvstøv

Ælt marcipanen med mandler og cognac. Rul det ud på bagepapir og skær i trekanter. Læg dem evt. koldt 30 min. Temperer den mørke chokolade som beskrevet, overtræk trekanterne og drys med sølvstøv.

Skaller med orangemarcipan og nougat
(20 stk.)
20 små chokoladeskaller (købes i specialbutikker)
Ca. 200 g blød ganache af 21/2 dl fløde og 100 g chokolade
100 g marcipan
2 spsk. finthakket syltet appelsinskal
Evt. lidt Grand Marnier
Halve sukrede appelsinskiver til pynt

Ganache laves af fløde, som lunes med chokolade, til chokoladen er smeltet. Sættes køligt et par timer eller på køkkenbordet natten over. Ælt marcipanen med orangeskal og Grand Marnier og kom en lille teskefuld i hver chokoladeskal. Kom den piskede afkølede ganachecreme i en sprøjtetylle med smalt hoved og lav en ring på hver skålekant, så marcipanen holdes inde. Luk med appelsinskive.

Konfektopskrifter: Helle Brønnum Carlsen

Flere julelækkerier her...

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.