90 års dagen

Af chefredaktør Anette Kokholm

Tænk, at vi to skulle opleve det sammen, sagde min moster, da jeg gav hende et fødselsdagskram for nylig. Og det havde hun ret i, for hun fyldte 90 år, og det er da en del.
Alle fester i den del af min familie byder altid på glade gensyn, for vi ses ikke så tit i hverdagen. Men denne gang betød det også stof til eftertanke for mig selv.

Indviklet
Min moster er en del ældre end min mor, som er jævnaldrende med min mosters børn, altså mine kusiner og fætre. Til gengæld er deres børn så på min alder, altså mine nevøer og niecer, og deres børn og mine er på samme alder. Det er der ikke noget nyt i, og vi kan sagtens selv finde rundt i det.

Til lykke til moster!

Rank og smilende
Det nye var, at den næste generation, altså den med mine børn og mine grandniecer og nevøer, var blevet voksne. Jeg selv var blevet endnu mere voksen, og mine fætre og kusiner var nu alle gået på pension. Og for enden af bordet sad så min moster, stadig rank og smilende.
Alderen indhenter os alle. Og samtidig lever vi også længere. Heldigvis. Jeg håber, jeg kan være ligeså flot og levende som min moster, når jeg bliver 90.

Mange hilsner

Skal du bage fødselsdagskringle?

Læs også...
Venskab kender ingen alder