Af chefredaktør Anette Kokholm
I denne uge har vi i Familie Journal valgt at bringe en læsers fortælling om, hvordan hendes søn fik en alvorlig sindslidelse og endte med at tage sit eget liv.
Vi har talt meget om det her på redaktionen, for hvad er formålet med at viderebringe noget, der efterlod os alle herinde med tårer i øjnene?
Et håb
Når vi så alligevel besluttede at gøre det, handler det om, at beretningen trods alt bærer et håb videre. Et håb om, at vi andre får en større forståelse for mennesker, der lider af sygdomme i sjælen.
Vi kender alle situationen, hvor en kollega har brækket et ben, og der er ingen ende på deltagelsen og beklagelsen fra omverdenen. Men hvad stiller vi op, hvis en kollega får en psykisk lidelse?
Isoleret og alene
Jeg har selv i min nærmeste omgangskreds været vidne til et sådant sygdomsforløb og set, hvordan den syge bliver isoleret, fordi vi andre bliver skræmte og ikke ved, hvordan vi skal reagere.
Jeg tror, vi skal gøre, som hvis det var et brækket ben.
Mange hilsner
Trænger du til historier, der ender godt?
Køb 29 af de bedste noveller
Ris og ros til Anette: Skriv her
