Kære Puk
Kan jeg sige nej til at passe hunden?
Af chefredaktør Anette Kokholm
I denne uge begynder en ny læserfortælling her i bladet. Min kæreste er muslim, har vi valgt at kalde hendes historie.
Beretningen er både rørende og tankevækkende. For hvad ville jeg gøre, hvis min datter kom hjem og præsenterede en muslim som sin store kærlighed?
Alle skulle være lige
Jeg er vokset op i den tid, hvor kvinderne gjorde oprør. Mine veninder og jeg så vores mødre brænde bh'er, vi hørte musik med Trille og Shit & Chanel, og alle teksterne manede til, at kvinder og mænd skulle være lige.
Kvindebevægelsen blev en del af mit dna, og jeg er bekymret, når jeg ser kvinder, der dækker sig til i tørklæder og burkaer. Fordi det så tydeligt markerer, at kønnene ikke er lige her.
Næstekærlighed
Det er altså kvindesynet, der ville poppe op hos mig, hvis min datter blev kæreste med en muslim. Men det er måske bare fordomme? For jeg går jo også ind for, at man skal behandle fremmede med næstekærlighed.
Læs og døm selv! Og giv gerne din mening eller erfaring til kende i det røde kommentarfelt herunder...
Venlig hilsen
Ris og ros til Anette: Skriv her