Hyld på hylden

Mandag, 14. juni 2010
af Redaktion
Hjemmelavet er det bedste - jeg er bare ikke så god til at få det gjort
Familie Journal, der er på gaden mandag 14. juni 2010
Familie Journal, der er på gaden mandag 14. juni 2010

Af chefredaktør Anette Kokholm

Jeg ved ikke noget bedre end hjemmelavet. Hjemmelavet jordbærsyltetøj, rarbabergrød, blommechutney, brombærmarmelade... uhm! Jeg er desværre bare ikke så god til at få det lavet selv.
Når jeg sidder og guffer hjemme hos min mor, kan jeg godt føle et snert af dårlig samvittighed over alt det, jeg ikke selv får gjort. Man kan ikke nå alt her i livet, plejer jeg at trøste mig selv med - og så glemmer jeg det igen. Men der er noget, jeg ikke glemmer, så er det hylden. Man kan nemlig altid nå at lave hyldeblomstsaft.

Foto: Jette M. Vesterager

Rørende glæde
Alle mine drenge har efter alder været med til at finde de flotteste klaser, som vi skolder, blander med sukker og citron og lader trække køligt et par dage. Opskriften fandt jeg engang i et Familie Journal. Drengenes glæde over at drikke en saft, de selv har lavet, har altid været rørende.
Duften af hyld er så gennemtrængende og karakteristisk, at jeg tilgiver hylden dens stædige opdukken alle vegne i min have. De hvide blomsterklaser lokker med løfte om lange, lune aftener, om velkomstdrink til sankthansaften, om eftermiddage på terrassen i bagende sol og klirrende isterninger i kanden...

Læs mere: En hyldest til hylden
Prøv kirsebær-mandel-syltetøj